Type: Klient
Kategori: Angst
Kort beskrivelse: angst der er i kroppen
Resultat: Du sagde forrige gang, at du skulle bruge noget feedback på første seance. Jeg husker dårligt udvikling i konkrete detaljer – tværtimod, så ser jeg overordnede billede. Det gør feed back unuanceret, hvis tiden går, så nu får du mit verdensbillede, selv om du ikke har sendt spørgsmål til mig.
Når jeg er i balance, er det nemt at udleve intentioner – og det er jeg delvist igen (undtaget privaten). En udvikling jeg kan takke for, fordi jeg har ladet dig hjælpe mig. Jeg havde og har brug for hjælp. Du hjalp og hjælper mig. Og så er det nemt at tage imod. Jeg har for længst gjort op med min egen spirituelle tro, den er energisk. Og den bliver aldrig andet. Til gengæld er det en gave at have respekt for det spirituelle i mennesker. Jeg har en verden til respekt for mennesker, der tror, også selv om de vil prøve at overbevise mig om, at verden begyndte for 6000 år siden. Jeg tror på, at vores verden blev til for 4,5 milliarder år siden, så derfor lader jeg være med at diskutere verdens begyndelse med fx min Jehovas Vidner-far længere.
Det var mit udgangspunkt for at give feed back.
Kald mig en kvinde i generation X med et fremtrædende lederjob og baggrund, som kræver en mønsterbryder-adfærd, så må du citere:
1. Første seance: Du introducerede mig til TFT/EFT. Skulle lige vænne mig til det. Men ikke mere mærkeligt end at lære popping og wagging i hip hop. Det var faktisk utrolig rart at koble fysikken, mens man taler om følelser. Det var nemt at koncentrere sig med lukkede øjne. Og det er nemmere at mærke efter. Puden føles som en beskyttelse mellem fremmede, mellem køn, mellem hjælper og søgende til at begynde med. Efter tredje seance er det kun en armstøtte. At bede mig om at gentage en sætning igen og igen og igen gør en forskel. Det er faktisk nemmere at sige jeg elsker mig selv, selv om…. (har ikke sagt jeg elsker mig selv før nu i øvrigt – vi holdt af i mit barndomshjem.).
2. Anden seance: Tak fordi du har fået mig til at føle tro. Ved anden seance mærkede jeg en fysisk kraft påvirke min krop. Og det bekræftede noget i mig, som jeg altid har vidst, men som er skamfuldt at stå ved i de kredse jeg færdes i videnskabeligt og venskabeligt i dag. Men også fordi jeg har gjort op med det sort på hvidt som mine forældre bad mig om at tro på. En dogmatisk Gud findes ikke. Uanset tro - så holder det alle udnyttere ude. Der er lukket for dem, fordi jeg tror på det.
Hvorfor betyder det alverden: Jeg vidste, at jeg sagde farvel, da mor tog af sted. Hun kom til mig i drømme og tog afsked – og dagen efter vækkede min plejemor mig og sagde, at hun var død. Da jeg købte lejlighed som 18-årig, vidste jeg, at det var min lejlighed. Da min veninde tog sit eget liv, vidste jeg at hun havde taget afsked. Da jeg så billedet af sommerhuset, havde jeg hverken penge eller intentionen om at købe det, men det skulle jeg. For energien var den helt rigtige. Jeg kan se elefanten stå midt i rummet – og jeg har vanvittigt svært ved at lade den stå der. Jeg kan indimellem se den før andre – på godt og ondt. For en elefant er svær at skubbe rundt med. Og nej – jeg kan ikke fysisk se en elefant.
Jeg kan mærke, hvornår noget er rigtigt, hvis jeg har det godt – har jeg det skidt, så kan jeg ikke høre, hvad elefanten siger. Den står der indimellem bare. Når det er tilfældet, så famler jeg. Det skete i årene efter mors død. Og det svigt, der fulgte fra voksne i det hele taget. Og da alt så ligesom fandt sit leje, så tog jeg et dyk – en maveplasker mere end 20 år efter - som nogle vil betegne som stress. Den diagnose vil jeg godt udfordre. Men dykket gav mig en destruktiv adfærd op til, under og efter. Det fik jeg kontrol på med kognitive redskaber. Men følelserne de er der stadig. Og det er dem, der tilter læsset nu. Den destruktive mønster er dukket op igen. Og det vil jeg gerne, at vi skal tale om.
3. Tredje seance: Hvad vil du ikke se? Tak for det spørgsmål. Jeg skal lige se efter under bunken af undskyldninger, vaner, forklaringer, tavshed og rødvin. Irriterende spørgsmål. Så tak. Har du tid torsdag?
Mine værdier er i øvrigt:
Engagement (udvikling) – jeg kan ikke være halvengageret. Jeg har svært ved samarbejdspartnere, der er halvengagerede. Er du ikke til stede, så begynder jeg at kæmpe for din tilstedeværelse eller det modsatte. Mit engagement bliver uafbalanceret. Jeg kræver engagement af mig selv og af mine medarbejdere. Og kan de ikke finde den, så ser jeg det som en pligt at hjælpe dem med at finde den, eller hjælpe dem med at finde noget andet at bruge deres liv på. Udvikling – det er en grundbetingelse i verden i dag. Om det er en værdi – kan jeg godt være i tvivl om. Det er i hvert fald en betingelse.
Ærlighed (taknemmelighed)– Jeg blomstrer, når der er åbne linjer – og jeg ser andre blomstre. Jeg leder med den værdi. Hvis jeg ikke kender svaret, så kender jeg ikke svaret, hvis jeg har taget en ærgerlig beslutning, så ændrer jeg den, og siger at det var var en ærgerlig beslutning.
Kærlighed. Jeg bliver nødt til at føle den tryghed det er at føle sig elsket og at kunne sige, at jeg holder af de mennesker, som jeg samarbejder med. Jeg kan sagtnes samarbejde med mennesker, som jeg ikke sympatiserer med, men så finder jeg engagementet frem, så jeg kan samarbejde med dem alligevel. Jeg har brug for at sige tak, når nogen fortjener det. OG jeg siger hellere tak en gang for meget end for lidt.
Humor. Et smil løfter alvor. Uanset hvor. Hellere grine engang for meget. Og upassende. End at lade være.
Planløst/spontant (ro). Jeg har brug for at alt ikke bliver druknet i planer, processer og firkanter. Excell er et udmærket styringsredskab, men det er primært de grønne og blå profiler, der passer ind. De gule og røde skal have en hvis frihed til at flagre. Fx har jeg konstateret, at jeg har brug for at lytte til fugle i 2 timer – uafbrudt – hvis jeg har lyst.
? U