Type: Klient

Kategori: Samlivsproblemer

Kort beskrivelse: Irritation over min mand og mig selv.

Resultat: Jeg kunne blive irriteret over min mands politiske holdninger omkring bestemte emner. Holdninger som jeg ikke deler med ham. Jeg kunne også blive irriteret over hans talestrøm og at han blev overstadig i tonefaldet, når han talte om det.
Allermest er jeg irriteret på mig selv over, at jeg ikke har fået sagt fra for længst. Inden vi startede sessionen, lå min irritation over ikke at have sagt fra på SUD 7.
Vi bankede på sætningen: Selvom jeg ikke har sagt fra for længst, elsker og accepterer jeg mig selv.
Efter lidt tids banken var der ingen irritation over, at jeg ikke har sagt fra. Tværtimod glædede jeg mig til det. Min SUD på irritation over ikke at have sagt fra før var nu på 0.

Jeg havde stadig et andet irritationspunkt i forhold til min mand, som vi efterfølgende arbejdede med: Det kunne gøre mig irriteret, når han spillede spil, og han efter min mening spildte sin tid.
Den sætning som bedst ramte min irritation var: Selvom x sidder og spiller spil, elsker og accepterer jeg mig selv.
Inden vi startede med den sætning lå min SUD på en stor 8. Efter nogle tids banken var min SUD helt i 0.
Josefine spurgte, om der var mere omkring min mand, der irriterede mig, men det var der ikke længere.
Josefine bankede 3 minutter på mirakelpunktet og imens fik jeg flere positive tanker og erkendelser. Bl.a. om mit piskesmæld som jeg ikke længere mærkede efter at have fået tankefeltterapi og mine kæber, som nu var blevet helt afslappet.
Jeg fik også tanker om hvordan jeg i stedet kunne spørge min mand, om han havde lyst til at lave noget sammen, for det VED jeg, at han gerne vil.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396