Type: Klient
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: Præstationsangst i forbindelse med nærtstående eksamen.
Resultat: Josefine spurgte hvad det værste var omkring min præstationsangst. Det som gav det allerstørste ubehag var, hvis klappen gik ned til eksamen, og jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige, og at det så ville betyde, at jeg var dum. Det gav inden vi bankede på det et ubehag på SUD 8, men efter nogle runder med EFT var ubehaget på SUD 0. Men selvom der ikke længere var ubehag på det, følte jeg stadig at der var noget sandhed i, at jeg ville være dum, hvis klappen gik ned. Faktisk havde det en sandhedsværdi på SUD 10. Josefine spurgte, om jeg også ville synes at mine børn var dumme, hvis de oplevede at klappen gik ned. Nej, det var jo noget andet... Men jeg begyndte at reflektere over det.
Josefine bankede på mig, imens jeg gentog sætningen; " Selvom jeg er dum, når klappen går ned, elsker og accepterer jeg mig selv" indtil det ikke længere var sandt for mig, at jeg var dum, hvis klappen går ned og SUD var på 0. Undervejs fik jeg nogle erkendelser om, at selvfølgelig er jeg ikke dum, hvis min hjerne forbigående bliver stresset og går i sort. Jeg kan jo mit stof alligevel.
Josefine testede også sætningen: Selvom jeg er god nok, når klappen går ned...., og den føltes 100% sand efter behandlingen.