Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Selvværd, selvtillid
Resultat: Jeg blev fyret for kort tid siden, og jeg er gået i ”mønster” igen. Flygter op på værelset derhjemme, sover sent og lidt, og har så ”lov” til ikke at magte noget dagen efter. Jeg er sygemeldt pga. fyringen. Har siden fået brev om at jeg jo kunne komme på halv tid og arbejde, men fik samtidigt fik en advarsel! Advarslen går på de ting, jeg har clearet med dem. At jeg nogle gange ikke får skrevet timesedler, at jeg går til terapi i forberedelsestiden, og at jeg ikke kan tåle at blive presset til at tage vikartimer efter mit stressforløb. Så der er ikke noget at komme efter. Men jeg er rystet.
I dag kan jeg næsten ikke være i min krop, det er nærmest sort. Får oplevelsen af, at jeg ikke dur til noget.
Terapeuten vælger TFT-behandling i dag. Fuld sekvens på sætningen: jeg dur ikke til noget, men da jeg skal sige "elsker jeg mig selv ..." stopper jeg. Så terapeuten vælger sætningen: "Selv om jeg ikke elsker mig selv, elsker og accepterer jeg mig selv fuldt..." Jeg kan ikke sige den i starten, siden hvisker jeg den.
Vi fortsætter med "Jeg er ikke værd at elske, jeg er ikke elskværdig", og jeg begynder at ryste, hele overkroppen denne gang, hvor det oftest i andre sessioner har været benene. Ryster, mens terapeuten laver traumesekvensen. Bliver ved længe. Starter med SUD på 10, og terapeuten banker traumesekvensen samtidigt med mirakelpunktet (pga. alvoren i den kropslige reaktion, siger hun). Banker videre til SUD på 0 efter 15 min. Tre min på mirakelpunktet bagefter, mens jeg ryster færdigt.
Er helt i ro på alle planer og der sker ingen reaktivering ved at gentage: "jeg er ikke elskværdig, jeg dur ikke til noget". Jeg er noget forbavset...
Jeg kommer pludselig i kontakt med sætningen: "og hvad så nu?” og det gør mig urolig.
Terapeuten banker lidt på OP, og anbefaler mig at banke traumesekvensen hjemme, hvis jeg kommer i kontakt med den sætning og uro igen. Det er en ny "streng", siger hun, og skal måske behandles næste gang. Går træt derfra.