Type: Klient

Kategori: Traumer

Resultat: 1. session 4/6:
Mit traume/ubehag over min mands selvmord var på 8-9 på en skala til 10. Terapien finder sted 9 mdr efter. Jeg har i den mellemliggende tid gået i terapi hos en psykolog, men havde stadig skyldfølelse og mange bebrejdelser som jeg døjede med.
Vibeke lyttede til min historie samtidig med hun bankede blidt på mirakelpunktet samt punkter i ansigt og på siden af kroppen. Hun bad mig gentage "egne udsagn" flere gange efterfulgt af et positivt udsagn og bekræftelse af mig selv som person. F.eks: jeg er lettet over, at F er død... men jeg elsker og værdsætter mig selv.

Det havde en meget stærk virkning på mig, og jeg oplevede en markant fald i mit ubehag over at sætte ord på mine tanker. Således blev det lettere, at sige de svære ting, som fyldte så meget. Det var utroligt at opleve, at ord der "sad fast" i min hals, løste op i takt med, de blev gentaget talrige gange, samtidig med Vibekes berøring og lette banken på de udvalgte punkter.
Jeg blev instrueret i "elsk dig selv" øvelsen samt "vende energierne" som jeg udførte hjemme nogle gange dgl indtil vi mødtes igen.
Efter 1. session var min "traumetal" på ca 4.
Jeg var efterfølgende ekstremt træt, og gik hjem og sov i 2 timer. De følgende dage kunne jeg klart mærke der var sket en ændring med mine tanker omkring mit traume. Jeg havde ikke længere samme grad af skyldfølelse, der var kommet et andet fokus.

2.session var d. 26/6-18
Da jeg mødte op, talte vi om hvordan det var gået siden sidst, og jeg fortalte om mit ændret syn på traumet, samt om øvelserne jeg lavede hjemme.
Vibeke guidede mig igen meget empatisk og professionelt gennem sessionen. Jeg gentog igen mange udsagn flere gange, efterfulgt af en anerkendelse af mig selv som person. Det havde igen en meget stærk virkning, samtidig med Vibeke berørte de før omtalte punkter.
Efter sessionen var mit "traumetal" 1-2.
Vi aftalte en 3. session.

Jeg kan på det varmeste anbefale Vibeke som terapeut. Hun er yderst koncentreret og målrettet, og samtidig blid og omsorgsfuld.

Ons 10-10-2018, 07:46
Kære Vibeke
Her kommer min fortsættelse:
Efter min sidste seance hos dig var min score 0-1. Jeg har i efterforløbet lavet mine øvelser indtil for en måneds tid siden, hvor jeg begyndte at slække på det. Det skyldes, at jeg har det meget bedre, og således føler, at terapien “stadig holder”.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396