Type: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Selvværd ift storebror
Resultat: Min storebror, som er 3 år ældre end mig, har altid været en autoritet for mig, han var altid den stærkeste, den flotteste, den sejeste. Jeg var mindre og ville være som ham. Han kalder mig en dværg og det gjorde ondt dengang. Som voksen kom jeg for at hjælpe ham, da han var syg. Han lytter ikke til mig og jeg falder tilbage i det samme mønster. Hver gang vi er sammen er det den samme rollefordeling. Som barn var jeg er meget bekymret for ham og følte skyld, fordi jeg ikke kunne hjælpe ham. Jeg følte ansvar. Jeg følte mig afvist af ham og kunne ikke leve op til ham.
Som voksne er det altid det samme, når vi mødes, det ender altid med at jeg sidder med den samme følelse.
Jeg prøver at huske en situation fra barndommen og mærker følelsen. Ubehaget er på 4.
Følelsen er som en kugle i maven, knugende fornemmelse.
Så bliver jeg banket på alle punkter, nynner og tæller til 5 og ruller med øjnene, mens jeg skal sige:
Selv om min broder ikke tager mig alvorligt, så elsker og accepterer jeg mig selv.
Selv om han bare griner af mig, så elsker og accepterer jeg mig selv.
Jeg skal også fokusere på kuglen i maven.
Efter noget tid er ubehaget helt væk, kuglen i maven er væk. og jeg føler mig glad og lettet.
Jeg skal også lave en øvelse, hvor jeg bevæger øjnene nedefra og op og til begge sider og lave dybe vejrtrækninger, mens der bankes på min hånd et godt stykke tid.
Efterfølgende har jeg mødt min bror i udlandet, hvor vi fejrede min mors fødselsdag. For første gang lykkedes det mig at være forholdsvis afslappet over for ham og jeg lod ham snakke løs uden at gå i dialog med ham. Senere, hvor han provokerende var nedladende stod jeg impulsivt op og gik imod ham. Det er aldrig sket før. I en anden situation, hvor han var frembrusende, har jeg spurgt ham: Hvad vil du? Hvad ønsker du dig af livet? Hvad drømmer du om? Det fik ham til at stoppe op og lytte. Jeg føler, at jeg er nu begyndt at stå ved mig selv over for ham.