Type: Klient
Kategori: Søvnproblemer
Resultat: Jeg har sovet dårligt gennem de sidste mange år og min søvn er kun blevet dårligere og dårligere. Jeg sover tit kun 2-3 timer om natten og er selvfølgelig meget træt den efterfølgende dag.
Pia startede med at stille en masse spørgsmål om mit søvnmønster. Fx hvornår det er værst. Det var svært at svare på, for jeg er både bange for ikke at kunne falde i søvn og bange for at vågne efter kort tid igen og ikke kunne sove igen. Begge dele kender jeg rigtig godt.
Pia forklarede om tankefeltterapi og gik i gang med at banke på mig. Jeg forestillede mig tiden lige før sengetid og jeg mærkede det sædvanlige ubehag. Det var ca. 8
Pia bankede forskellige steder på min krop og i mit ansigt. Jeg kunne mærke, at jeg blev mere om mere afslappet og varm. Til sidst følte jeg en enorm træthed og var næsten lige ved at falde i søvn. Det var rigtig rart. Mit ubehag var 0 eller 1.
På vej hjem i bilen havde jeg svært ved at holde mig vågen. Jeg tvang mig selv til først at gå i seng til almindelig tid, selvom jeg var utrolig træt. Den nat sov jeg meget bedre, end jeg har gjort længe.
Jeg tror, jeg har brug for flere behandlinger, for at ændre mit dårlige sovemønster, men det er helt sikkert, at det har gjort en mærkbar forskel i nogle dage, næsten en uge.