Type: Klient
Kategori: Fobier
Kort beskrivelse: Jeg har lidt af angst for elevatorer og højder i mange år. Det startede da jeg, for en del år tilbage, skulle på ferie med min søster og svoger. Vi skulle køre sydpå i en autocamper og min svoger skulle køre. Vi kørte på smalle veje i bjergene og jeg blev så bange for at vi faldt ned. Kort tid efter vi alle var kommet hjem igen, valgte min svoger at tage livet af sig selv. Derefter har jeg tænkt på ham, hver eneste gang jeg bliver udsat for højder.
Resultat: Marianne kom hjem til mig og startede med at fortælle om behandlingen. Jeg synes, at det lød rigtig spændende.
Marianne gik i gang med at ”vende mine batterier” imens hun spurte ind til mit problem. Hun sagde, at jeg skulle tænke på dengang vi kørte på de smalle veje. Allerede efter mine ”batterier” blev vendt tænkte jeg ikke på min svoger mere. Tankerne forsvandt bare!! Jeg kunne slet ikke forstå, at det virkelig kunne ske så hurtigt.
Så tog Marianne fat i det egentlige problem omkring min højdeskræk. Jeg fortalte hende, at her hvor jeg bor, er der en svalegang på 4. etage, og den kan ikke så godt gå på. Jeg har været deroppe et par gange, og når jeg har gået der, er jeg nødt til at gå helt tæt op ad muren. Jeg tør simpelthen ikke andet. Jeg er så bange for det. Jeg har heller ikke kunnet gå på broer. Marianne sagde, at jeg skulle tænke på at jeg gik deroppe, og at jeg bevægede mig længere og længere ud mod gelænderet. Jeg var på 10 på skalaen.
Marianne bankede på mig og jeg skulle sige nogle sætninger. Nu lå jeg på 5 på skalaen.
Jeg fortalte, at jeg var så banke for at falde ned. Så skulle jeg blive i tankerne og blev igen banket og sagde sætninger og lavede øjenbevægelser og nynnede og talte. Nu lå jeg på 2 på skalaen.
Marianne sagde, at hun ville tage mig med derop lige om lidt og prøve af, om min angst var væk. Så tænkte jeg på det igen, blev banket osv. Nu kunne jeg slet ikke mærke min angst for højder mere!!!
Så tog Marianne fat i min elevatorskræk. Jeg fortalte, at jeg ikke kunne holde ud at være lukket inde. Havde engang prøvet at sidde fast i en elevator. Marianne hjalp mig med at komme ind i tanken om at sidde fast. Jeg var på 10 på skalaen. Jeg blev banket og sagde sætninger. Nu var jeg på 3-4 på skalaen.
Så fortalte jeg, at jeg godt kunne lokkes med til at køre i elevator, hvis der var nogen med mig, og hvis jeg absolut var nødt til det pga. en tung vasketøjskurv som jeg ikke ville kunne slæbe op på 3. sal, men så var der også nogen der skulle informeres om at jeg ville tage elevatoren, så folk kunne vide at jeg var der, hvis den nu skulle gå i stå.
Marianne sagde, at jeg skulle tænke på, at jeg ikke havde fået informeret nogen om at jeg tog elevatoren, og at jeg så stod i den og at den så pludselig gik i stå. Nu steg jeg til 7 på skalaen. Så blev jeg igen banket på osv.
Nu lå jeg på 2-3 på skalaen.
Jeg tænkte igen, og blev igen banket osv. Så blev jeg helt rolig. Var simpelthen blevet så træt og afslappet. Har virkelig aldrig prøvet noget lignende. Lå på 0 på skalaen.
Så sagde Marianne, at vi skulle gå op på svalegangen og gå rundt og jeg skulle også tage elevatoren helt ned og op igen alene. Jeg kunne gå rundt helt ude ved gelænderet og kigge ned uden angst, jeg tog også elevatoren og jeg følte ingenting. Helt fantastisk. Jeg ville også senere på dagen prøve at gå en tur på en bro, fordi jeg pludselig havde lyst til at prøve det og for at se hvordan det føltes.
Jeg gik dagen efter over en bro og kunne kigge ned uden besvær. Det var dejligt. Men på vejen hjem igen, følte jeg lidt besvær ved at gå tæt ved rækværket på broen. Om aftenen fik jeg hovedpine og ondt i venstre skulder og ned i armen, men morgenen efter var jeg frisk igen. Jeg kørte også i elevator, uden nogen vidste at jeg gjorde det. Jeg var pavestolt!
Jeg fik endnu en behandling på min angst for højder da jeg ikke følte jeg var på 0 i skalaen fik også lidt ekstra behandling på min elevatorskræk da Marianne fik min angst til at stige, da hun fik mig til at forestille mig ting. Jeg lå nok på 2-3 på skalaen.
Jeg blev banket og sagde sætninger og lavede øjenøvelser igen, og jeg fik simpelthen sådan en følelse som om jeg blev helt ligeglad med at befinde mig i højder og endda sidde fast i en elevator, hvis jeg skulle komme ud for det. Jeg var i 0. Var så afslappet og fri. Har aldrig prøvet noget lignende. Fortalte Marianne, at hvis jeg nogensinde føler angst for noget igen, så kontakter jeg hende!!! Var så glad for behandlingerne!!!