Type: Klient
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: Angst overfor autoritet, at være klog/god nok
Resultat: Beskrivelse: Jeg har et ubehag, når jeg er i en situation, hvor jeg følger at jeg at jeg skal ”sælge mig selv” overfor en autoritet. Jeg får en følelse af at ”ikke være noget værd”, ikke være klog nok, ikke at være værdig. Der er problematisk, når jeg gerne vil være selvstændig behandler og har behov for at kunne sælge mit budskab og min ydelse.
Behandling: Mens Jelle tappede på håndkanten, talte vi om, om det kun var mandlige autoriteter eller om det var af begge køn. Der er tale om begge køn.
Imens vi taler om det opstår der en kraftigt fysisk følt følelse. Lige i Solar Plexus mærker jeg en kraftig sviende, brændende fornemmelse. Det er en ”galle-gul” væske og har en SUD på 8. Det en følelse som jeg genkender fra situationer, hvor jeg har stået i situationer, hvor jeg har været en autoritet, i kraft af mit job, eller hvor jeg har skulle tage nogle store beslutninger.
Vi laver en sætning: ”selvom jeg har denne galle-gule, sviende fornemmelse, så elsker og respekterer jeg mig selv”. Den kører vi er par omgange og SUD falder til 5-6. Efter et par omgange mere med sætningen og 9-pkt.´s behandling, er den faldet til 3-4. Da vi skal til at tage en omgang mere med sætningen, dukker der en sætning op hos mig ” jeg vil ikke ha magten”. Vi prøver at køre et par omgange med sætningen: ” selvom jeg har denne galle-gule, sviende fornemmelse og jeg ikke vil have magten, så elsker og respekterer jeg mig selv”. Herefter er SUD faldet til 1 og den opløser sig lige så stille.
Efter at den galle-gule, sviende fornemmelse har sluppet, ligger er en går, kold metalplade inde bagved.
Jelle spørger ind til hvad det er for en magt jeg ikke vil have. Det er magten som autoritet. ”for dem der bestemmer, råber højt og er ikke til at stole på”. Jeg fik en oplevelse af at stå et sted, som barn og der var en som råbte højt, men hvor jeg vidste at det ikke var rigtigt, som han sagde.
Jeg mærker metalpladen som en slags beskyttelse og ser nu at den galle-gule væske kommer lidt igen og bliver sprøjtet ind på metalpladen. ”Hvad gør den væske?” spørger Jelle.
”Den nære metalpladen”. Imens Jelle tapper på håndryggen taler vi om forskellige situationer, hvor jeg har været en autoritet (overfor mine børn) og hvor jeg har håndteret denne autoritet forkert og blevet meget vred i en sådan grad, at de udtrykte at de blev bange. Det gjorde mig naturligvis forskrækket, men også opmærksom på at man kan misbruge sin autoritet, som magtperson og det havde jeg bestemt ikke lyst til. Jeg bliver mere og mere opmærksom på at det handler om magtpersoner – mennesker det bruger sin autoritet som magt og derved, i mine øjne, ikke er til at stole på.
På dette tidspunkt er den galle-gule væske og den går metalplade, på vej til at blive opløst. Det er blevet mere tyggegummi konsistens / ”Blubber”-konsistens. En sætning opstår inden i mig. ”de skælder mig hele tiden ud” og Jelle spørger hvem det er der skælder ud. Det er magtpersonerne. Væsken og metalpladen forsvinder stille og roligt helt og bagved gemmer der sig en lille pige, som er lidt bange, men som samtidig bliver oversvømmet med lyserød skyer / candyfloss, hjerter og kærlighed og det ender med at være et godt sted at være.
Jelle siger at der findes autoriteter, som ikke er magtpersoner, men som handler ud fra kærlighed, f.eks. Dalai Lama og det giver den sidste forløsning af ubehaget. Jeg kan være en autoritet, uden at være en magtperson, som skælder ud, råber højt og ikke er til at stole på. Jeg kan være en autoritet, som handler i kærlighed. Jeg er nu klar over at jeg kan passe på hende den lille pige, indeni og at hun ikke behøver at gemme sig bagved et metalskjold og galle væske, for at holde mennesker på afstand.
Der opstår en følelse af fred, lethed, glæde og ro og enorm kærlighed og træthed.