Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Tilbagevendende mareridt.
Resultat: Igennem mange år har jeg haft et mareridt, der altid handler om det samme. Det samme tema bliver ved med at komme tilbage.
Anne Marie får mig bænket på en stol lige over for hende og et glas vand er serveret.
Imens hun udspørger mig banker hun let på kanten af min hånd. Det føles egentlig trygt.
Hvad handler det mareridt om. Ja det er som om et kæmpelæs af pinde eller strå bliver ved med at falde ned over mig. Som om jeg langsomt bliver begravet i det. Min hals bliver fyldt op af strå. Til sidst bliver det så slemt at jeg må springe ud af sengen og stå der indtil det forsvinder.
Hvornår har jeg oplevet det første gang. Det var da jeg var barn. Hmn...omkring otte år.
Om jeg kan huske en hændelse der minder om det. Jo nu kommer jeg i tanke om dengang halvdelen af læsset med kornneg rutchede af stakvognen i laden. Min storebror, min mor og og jeg sad på den del, der skred ned. Min mor landede lige på betonen og jeg landede ovenpå. Min bror kom ikke noget til men min mor lå som hun var død. Jeg synes der gik lang tid inden hun vågnede ved at far pøsede vand i hovedet på hende.
Jeg tænkte: mister far mor.
Hvor meget ubehag fra 0 til 10. Mindst 10.
Anne Marie bankede mig ganske let forskellige steder på hoved og kroppen. Det gjorde hun gentagne gange. Til sidst forsvandt mit ubehag ved at tænke på den hændelse fuldstændig.
Hvad med mareridtet. Jeg har ikke ubehag mere og jeg har ikke haft det mareridt det siden.