Type: Klient
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Skyldfølelse over at blive misbrugt af min far
Resultat: Jeg har i dag den 15. maj 2017 modtaget tankefeltterapi hos Irene Beider.
Vi gik først i gang med at bearbejde min mobning fra skoletiden. Smerten viste sig i min højre arm. Irene talte mig igennem forløbet, og jeg stortudede over de følelser der væltede ind over mig. Lidt efter lidt aftog smerten i min højre arm. Mit ubehag var faldet fra 4 til 0,0.
Derefter tog vi fat på at bearbejde min fars overgreb på mig i barndommen. Smerten viste sig først i min højre skulder som en lang genstand. Dernæst flyttede den sig over til venstre side af ryggen i form af en rund kugle, som blev mindre og mindre. Den ændrede sig til at være flydende og sort/brun og blev skyllet ud i et slags afløb, hvor det til sidst blot var klar væske (vand), som løb ud i afløbet.
Så blev jeg ført tilbage til det badeværelse, hvor jeg gik ud efter overgrebet. Her rendte vandet af spejlet, og bagefter var spejlet sløret, som om der sad en slags film på. I øverste højre hjørne var der et løst stykke, og da jeg ville hive det af, kunne jeg ikke nå, da jeg var blevet mindre, men kunne mærke at det var okay. Jeg skulle ikke hive filmen af, og det gjorde ikke noget. Jeg var færdig med oplevelsen. Helt og aldeles færdig. Mit ubehag i starten var 6. Under behandlingen steg det til 8 – 9. Og da vi sluttede var det 0,0.
Det her. Det var en helt unik oplevelse. Jeg er målløs. Jeg er træt. Jeg er glad. Jeg er lettet.
Irene sørgede for at jeg var tryg og passede på mig igennem hele processen, og det tror jeg er helt essentielt for succesen af behandlingen.