Type: Klient

Kategori: Traumer

Kort beskrivelse: Smerter i venstre skulder

Resultat: Jeg har i mange år ofte haft ondt i min venstre skulder. Jeg har i noget tid været bevidst om, at det handlede om byrder jeg bar på fra min barndom, men ikke hvilke byrder/traumer.
Jeg fik 2 behandlinger/sessioner hos Ølla. Min SUD var fra starten på 8 og kom ned på 3 efter 1. behandling. Efter 2. behandling kom jeg ned i 0.
Under sessionen, hvor Ølla "bankede" på min smerte i skulderen, dukkede min mor pludselig op og jeg befandt mig på badeværelset (hvor vi boede dengang i 1975) Jeg var 5 år gammel og sad i et plasticbadekar. Jeg kaldte på min mor, da jeg havde brug for hjælp til at blive tørret. Min mor kom og bad mig om at klare mig selv, da hun skulle skynde sig ind til mine 2 små brødre. Jeg reagerede under TFT ved at tænke; min mor har ikke tid til mig, jeg er overladt til mig selv, jeg SKAL klare mig selv fra nu af. Jeg følte mig svigtet, da jeg havde meget brug for hendes omsorg og opmærksomhed. Jeg fik billeder af at jeg var 5 år og stod og så mig i spejlet på badeværelset grædende med et håndklæde over skuldrene, og en meget trist ensomhedsfølelse af at være blevet overladt til mig selv. Denne "overladt til mig selv" traumatiske følelse/byrde har fulgt mig hele barndommen og i mit voksne liv. Jeg har ofte i tankerne, bebrejdet min mor for hendes manglende evne til at give mig den kærlighed, jeg havde brug for i min barndom.
Jeg græd under sessionen imens Ølla "bankede" mig.
Til sidst så jeg mig selv som 5 årig, stå på badeværelset og smile til mit eget spejlbillede.
Efter 2 behandlinger kom jeg ned i 0. Nu hvor der er gået 3 uger, har jeg ikke mærket smerten i skulderen.
Tak for hjælpen Ølla:-)

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396