Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Min veninde havde brændt mig eftertrykkeligt af og det berørte mig dybt og var i lang tid meget ked af det. Jeg fik efterfølgende en stort udslet/eksem på skinnebenet og håndled.
Beskrivelse af problem: Svigt
Resultat: Da jeg i forvejen går til zoneterapi hos Lene foreslog hun, at jeg skulle prøve tankefeltterapi hos hende.
Da vi startede var min SUD på 9 og jeg havde hovedpine og følte at jeg blev tynget af en stor klods på bryst og nakke. Lene vendte mine batterier og lavede en traumesekvens. Min SUD faldt til 5 og følte at klodsen løsnede sig. Imens Lene behandlede mig, talte vi om situationerne med min veninde og fandt nogle sætninger som kunne have betydning for mig. Lene kørte nogle sekvenser med flere gode sætninger.
Efterhånden fik jeg mere og mere ro i mig og til sidst i behandlingen forstår jeg ikke hvordan min såkaldte veninde, fik lov til at udnytte mig i den grad hun havde gjort. Min SUD var nu på 0.
Jeg gik derfra med rank ryg og uden hovedpine.
Mit eksem forsvandt efterfølgende, men blussede op den første gang jeg så hende igen, men det har ikke været der siden. Når jeg ser min ex. veninde kan jeg nu bare trække på skulderen af hende og det hun siger, preller nu af på mig og jeg hviler nu meget mere i mig selv.
En ekstra gevinst er, at Lene lærte mig at vende batterier – og lave traumesekvenserne, fik nogle fine små visitkort med punkterne på – så nu har jeg også gjort mig selv fri af min sukkerafhængighed.