Type: Terapeut

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Andet - Tilknytningsproblem

Beskrivelse af problem: Beskrivelse af problemet Mand med store tilknytningsproblemer til sin gamle mor. Han fortæller, at han har meget svært ved at forholde sig positivt til sin gamle og nu demente mor. Han føler sig enormt fastlåst og ønsker at komme ud af dette mønster. Problemet har altid været der.

Behandling: Beskrivelse af behandlingen
1.behandling:
Vi starter med OP. Vi laver bekræftelsessætningen ”Selvom jeg føler mig fastlåst, så elsker og accepterer jeg mig selv 100%”. Han sætter SUD til 9. Jeg arbejder med Sandwichmodellen, spørger ind til problemet /ubehaget og arbejder med bekræftelser under hele behandlingen – spørger klienten, hvor ubehaget fornemmes, han siger i brystet – altså i Solar Plexus – jeg beder ham om at være til stede i ubehaget – jeg bliver ved med at bruge Sandwichmodellen og bekræftelser og spørger ind til SUD – tallet. Efter ca. 45 min. er SUD på 5 – han giver udtryk for at behandlingen har varet længe nok – jeg beder ham om at omslutte sig selv og følelsen af fastlåshed medens jeg afslutter behandlingen med at banke i 2-3 min. på smertepunktet. Jeg opfatter, at det er svært for klienten at komme dybere ind i følelsen, hvorfor jeg vurderer, at han er massivt omvendt polariseret og aftaler med ham, at han skal lave Kravebensvejrtrækningen 6 g dg i 6 dage. Jeg vejleder ham i øvelsen og laver en skitse, der viser øvelsen step by step.
2. Behandling:
Klienten har arbejdet med Kravebensvejrtrækningen som anvist. SUD er steget til 6 siden første behandling. Vi arbejder igen med bekræftelsen, som er den samme som sidst og efterhånden med bekræftelsesord som tydeliggør fastlåsheden, at elske sig selv og at turde være fri. Klienten har siddet og hostet og jeg spørger hvor ubehaget sidder, han siger bag i ganen/ved toppen af halsen – jeg beder klienten være til stede i ubehaget og følelsen i ganen og efter få minutter fortæller han, at ubehaget er væk – jeg spurgte ind til følelsen af fastlåshed og klienten beskrev, at den nu sad i mellemgulvet, altså Solar Plexus – jeg beder ham om at være tilstede i ubehaget og følelsen af fastlåshed. SUD går langsomt ned og ved 2 beder jeg ham om at sende lys i den farve, der passer for ham, ind for at omslutte ham og fastlåsheden. Efter ca. 35 min. behandling er SUD på 0 og jeg afslutter med at banke på mirakelpunktet i 2-3 min.
Klienten giver udtryk for at have det godt og han har brug for at give mig et langt knus.
Min refleksion er at det har haft stor betydning med arbejdet med Kravebensvejrtrækningen.
3. behandling:
SUD er steget til ca. 3 og klienten giver udtryk for, at han har svært ved på egen hånd at få den ned igen. Jeg bruger undervejs de ord han giver mig som bekræftelsesord og beder ham om at mærke efter hvor i kroppen ubehaget sidder. Han placerer det fortsat i Solar Plexus og han sætter ord på, at det er som en stor tung klump, jeg bruger ordene som bekræftelser under behandlingen. Spørger ind til om han kan se noget inde i klumpen. Han fortæller at hans mor sidder inde i klumpen – jeg arbejder med ord om at elske sig selv og at elske sin mor og klienten sætter farver på klumpen fra blå til gul og SUD falder efterhånden til 0 – og da beskriver klienten, at han er gået fra at føle sig meget lille til at være større end klumpen var. Jeg beder ham lægge kærlighedens lys omkring sig selv og sin mor og jeg afslutter med at banke 2-3 min. på mirakelpunktet.

Resultat: Beskrivelse af resultatet
Efter nogle dage oplyser klienten, at han har det godt og at han pt ikke har brug for flere behandlinger omkring fastlåsheden til sin mor.
Vi aftaler, at han kontakter mig, dersom problemet blusser op igen.
Behandlingen gik over ca. 4 uger.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396