Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - Mor datter konflikt
Beskrivelse af problem: Udfordringen: kan ikke tackle min mor. Mit problem er at min mor ofte kommer til mig og spørger mig om jeg kan teste noget for hende, enten hende selv, eller hendes hest m.m.
Behandling: Mit problem er at min mor ofte kommer til mig og spørger mig om jeg kan teste noget for hende, enten hende selv, eller hendes hest m.m. Når jeg så har brugt tid på det og er kommet frem til et resultat, går der ikke lang tid før hun sætter spørgsmålstegn ved det jeg er kommet frem til og beder mig om at teste om der ikke er noget andet hun kan gøre. Uanset hvad jeg kommer frem til virker det ikke til at være godt nok. Det har påvirket mig på den måde at jeg bliver irriteret og bagefter ked af det. Jeg har været meget frustreret og det er også gået ud over min kæreste da jeg har taget det meste med hjem.
TFT
Den første følelse der kom, var følelsen af ikke at kunne hjælpe andre: SUD 6
Imens vi arbejdede med sætningen havde jeg fornemmelsen af at jeg ikke kunne gøre noget som helst, og at tingene ”gik ned ad bakke” og følelsen af at være hjælpeløs blev meget stærkere.
Det gav mig følelsen af at være meget frustreret. Under traume/sandwich ramte det mig var at jeg kan en masse teknikker, har en masse redskaber i rygsækken, både kinesiologi, healing, clairvoyance m.m. og uanset hvad jeg kan nytter det absolut ingenting. Den lettede dog en anelse da vi tog 9-punktsbehandlingen.
Næste trin vi kom til var at ”De (andre) forstår det ikke” uanset hvordan jeg forklarer, vender og drejer løsningen forstår de det ikke. Efter at arbejde med denne sætning var følelsen af ikke at kunne hjælpe andre: SUD 1
Derefter bad Jarle mig om at tænke på min mor og vupti SUD:5
Jeg havde følelsen af at ”jeg burde kunne forklare alting” jeg havde skåret tingene ud i pap og forklaret det på forskellige måder. Den sad dybt og jeg tænkte undervejs om jeg satte for høje krav til mig selv. Jeg fik en smule ondt i maven ved dette.
Resultatet af det var at jeg følte mig dum. Jeg kan ikke forklare min mor og få hende til at forstå de mest simple ting… Jeg kunne ikke lade være med at grine, jeg synes egentlig det var lidt morsomt at skulle sige til sig selv at ”jeg er dum”, ”jeg er fat-svag” m.m. Samtidig lettede det også og det føltes ikke længere så tungt.
Problemet med alle de ovennævnte er at ”der sker ingenting” ingen udvikling, alt står i stampe og jeg kan ikke gøre noget ved det.
Herefter var SUD 2
Jeg nåede nu til at ”jeg giver op” jeg kunne virkelig ikke se hvad jeg kunne gøre alt hvad jeg havde gjort havde ikke nyttet noget og det gav ikke andet resultat hvis jeg prøvede at finde en anden løsning til min mor…
”Det er håbløst” var næste station. Ved kravebenspunktet (g) bad Jarle mig om at lave et dybt suk. Det var meget effektivt, jeg kom dybt ned i følelsen og jeg følte mig helt træt/udmattet i kroppen.
Spørgsmålet ”hvad er det værste ved at det er håbløst og at der ikke sker noget” gav mig følelsen af at jeg svigter andre. Det gjorde lidt ondt da jeg sætter stor pris på at kunne hjælpe andre. Jeg havde en følelse af at være sat ud af spillet. Jeg kan alt muligt men kan ikke bruge det til noget som helst.
Herefter skulle jeg finde det værste ved at svigte andre. Det var meget svært, det føltes helt tomt og jeg kunne ikke fornemme noget som helst. Efter flere spørgsmål, fandt jeg ud af at ”jeg svigter den jeg er” På det tidspunkt var jeg meget afslappet i kroppen, hovedet var tømt for tanker, og jeg havde en fornemmelse af en indre ro. Til trods for at jeg et eller andet sted også syntes at, nu kunne det da ikke blive meget værre.
Efter at have arbejdet med den var SUD 0,5
Denne gang var det endnu sværere at komme til næste punkt, det tog rigtig lang tid og mange spørgsmål før jeg fandt frem til at det gav mig en følelse af mindreværd (hvilket også var nøgleordet i testen under meridianubalance)
Jarle bad mig om at tænke på første gang jeg havde oplevet følelsen mindreværd og det første jeg kom i tanke om var da jeg blev mobbet i skolen, men jeg kunne godt fornemme at det ikke var første gang. Det var tilbage fra da jeg var helt lille, i forbindelse med at få en skideballe af mine forældre. Det gjorde at jeg følte ”jeg bliver behandlet uretfærdigt”
Da vi tog punkterne til det blev jeg både vred, ked af det og jeg følte mig skuffet over at jeg mine forældre ikke forstod mig.
Det viste sig at det var kernefølelsen og at det er min mors følelse at ”verden er uretfærdig” som hun projicerer over i mig, og derfor reagerer jeg ved at blive irriteret, vred og ked af det… Det var meget tankevækkende og utrolig lærerigt.
Jeg skulle arbejde med TFT i 14 dage efter behandlingen. De første par dage tog jeg alle sætninger, men herefter valgte jeg ud hver dag hvilke sætninger jeg havde mest brug for og det endte ofte med følelsen af at blive behandlet uretfærdigt.
Det har været meget effektivt, jeg synes at man ret hurtigt kommer dybt ned i følelserne, og det giver en utrolig ro i kroppen allerede under selve behandlingen.
Resultat: N/A