Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Andet - højdeskræk

Beskrivelse af problem: Højdeskræk i ca. 10 år

Behandling: I de sidste ca. 10 år har jeg lidt af højdeskræk.

Susanne startede med at spørge mig om, hvad jeg følte, når jeg skulle kravle op af en stige. Jeg beskrev, at mine ben rystede, hænderne rystede, maven føltes tom ligesom når jeg kører i rutsjebane Herefter blev jeg svimmel og havde svært ved at holde balancen, og mit åndedræt blev hurtigere.

Susanne spurgte ind til, hvordan jeg gerne vil have det både når jeg kravler op af en høj stige og når jeg går på et tag. Jeg vil gerne være afslappet og føle mig let. Det vil være en sejr for mig og jeg vil blive uovervindelig, hvilket vil give mig et stort SMIL / GLÆDE /SKUD AF ENERGI.

Jeg blev nu bedt om at kravle op på en høj stige, som Susanne havde sat op udenfor. Efter få skridt op rystede mine ben og ubehaget startede. Ubehaget lå på 9 -10 stykker. Susanne bankede på forskellige punkter, jeg roterede med øjnene, nynnede etc. Følelser flyttede sig og forsvandt og jeg endte på 0 og følte mig godt tilpas. Herefter sluttede Susanne af med fremtidschek, mens jeg slappede af og blev banket på håndens overflade. Jeg forestillede mig at være afslappet og let, når jeg om lidt skulle kravle op på stigen igen, forestillede mig at være afslappet og let i morgen, når jeg kravlede op på stigen igen, om en måned osv. … jeg var meget afslappet og let under fremtidschekket.
Efterfølgende kravlede jeg helt til tops, bankede på taget med den ene hånd og holdt mig fast med den anden hånd og råbte jeg er uovervindelig, ja, det gav mig et skud af energi.

Jeg fik til hjemmeopgave at banke mig på forskellige punkter, så ”batterierne” blev vendt.

To dage efter havde jeg en opfølgningssamtale. Jeg kravlede helt til tops med det samme og havde det rigtig godt.

Herefter klatrede jeg op på Susannes høje garage og gik upåvirket rundt på taget. Det var rigtig godt.

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396