Type: Terapeut

Kategori: Afhængighed

Kort beskrivelse: Afhængighed

Beskrivelse af problem: Afhængighed af snaps og abstinenser/ rystelser

Behandling: Under samtalen med klienten før vi begyndte behandlingen, fandt vi ud af, at der måske kunne ligge en angst bag hendes afhængighed af snaps
Rystelser/abstinenser: 9 traume – ni-punkt – smerte – sandwi – ni-punkt – smerte – 2
Vi kom ikke rigtig længere, og jeg spurgte om der kunne ligge en følelse bag
Dårlig samvittighed: 10 – traume – ni-punkt – smerte – sandw. –smerte – 0
Tilbage til rystelserne: 2 – smerte – pludselig får hun en klat slim i halsen, hun bliver utilpas – smerte – pludselig begynder rystelserne. Knæerne banker sammen som klaphatte, fødderne kører rundt i alle retninger, arme og hænder kører i alle retninger, der er trækninger overalt i overkroppen og der er trækninger i halsen og ansigtet. Over 7 min varer anfaldet, jeg banker smertepunkt, og forsikrer hende om, at det er helt ok det hele. Hun skal bare lade det komme.
Da rystelserne er holdt op, sikrer jeg mig selvfølgelig, at hun ikke har ondt for brystet, at der ikke har været problemer med vejrtrækningen og at hun ikke har ondt i hovedet. Hele tiden banker jeg smertepunktet. Så begynder rystelserne igen og sådan forsætter det bare. Jeg banker hele tiden smertepunktet og anfaldene bliver med tiden mindre og der bliver længere imellem dem. Mellem anfaldene prøver jeg at spørge ind til fornemmelser i kroppen eller følelser, som dukker op. Der er ingenting siger hun.
Vi sidder jo længe, og er nået til et tidspunkt, hvor det kun er benene, der kører som klaphatte, når der kommer et anfald. Så siger hun, at det jo kunne være rart at vide, hvad det her handlede om. Jeg sagde, at det vidste hun jo nok godt selv, hun skulle bare lukke øjnene og lade det komme til sig. Det udløste så lige et anfald, hvor det hele gik igen. Der kom en del kraftige anfald, hvorefter det ebbede langsomt næsten ud.
Efter 1 ½ time orkede hun simpelthen ikke mere. Hun sitrede stadigvæk en smule indvendigt, men alle rystelserne havde udmattet hende.
2. behandling: dagen efter
En hel anden kvinde. En anden udstråling og hun rystede næsten ikke, selv om jeg havde bedt hende om at lade snapsen stå til jeg havde været der.
Først lærte jeg hende sandwich sekvensen på sætningen – Selv om jeg er afhængig af snaps elsker og accepterer jeg mig selv. Det brugte vi næsten en time på, så hun kunne banke sig selv. Dernæst på abstinenser.
Så gik vi ind i angsten, hvor det var svært for hende at huske angsten, men vi fandt nogle situationer og kom fra 10 – 0
Vi arbejdede også med selvværd 8 – 0

3. Behandling: 1 uge senere
Klienten har flittigt banket sig selv på trang og abstinenser.
Hun fortalte, at hun så et billede for sig af en episode fra hendes barndom. Det var en nabodreng, som havde fået hende lokket ind i en skænk. Hun lå krøllet sammen med ham ovenpå, og han havde ingen bukser på. Hun kunne ikke huske, hvad der var sket, og hun kunne ikke sætte tanker eller følelser på det. Men hun kunne mærke fornemmelsen i maven 10 – traume – smerte – 0
Til sidst gik vi igennem afhængighed af snapsen igen 6 – 0

Resultat: Efterfølgende: Klienten har det fint, ingen abstinenser, og hun har genert betroet mig, at hendes sexliv er blevet så meget bedre. Hun har masser af energi og har hele tiden gang i en masse projekter.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396