Type: Klient

Kategori: Præstationsangst

Kort beskrivelse: Præstationsangst

Beskrivelse af problem: Præstationsangst

Behandling: I december 2008 prøvede jeg tankefeltterapi første gang. Jeg har både familie og venner, som tidligere har prøvet det, og som har haft gode resultater med det. En af mine veninder har brugt det i forbindelse med opbygning af selvværd og bekæmpelse af angst. Hun har haft så gode oplevelser med det, at jeg besluttede, at det måtte jeg også prøve.
Jeg har i længere tid – specielt i forbindelse med mit arbejde – haft en indre følelse af, ikke at kunne gøre det godt nok og en angst for ikke at slå til og angst for, at det hele ville gå galt. Med min fornuft ved jeg, at det ikke er rationelt, og at det ikke gør mig godt, men jeg kan ikke mærke det, og når tankerne begynder har jeg haft meget svært ved at få dem under kontrol og få vendt tankestrømmen til noget positivt i stedet.
Jeg mødte op hos Ing-Britt og det var en rigtig god oplevelse. Ing-Britt tog sig god tid til at forklare teorien og hovedtrækkene. Jeg var nysgerrig og ville gerne vide en masse, så det var herligt at få så god information – også om, hvor jeg kan finde yderligere oplysninger om tankefeltterapi.
Efter introduktionen talte vi lidt om mine ønsker til forandring og hvad jeg gerne ville arbejde med. Ing-Britt havde en dejlig rolig facon som med det samme smittede af på mig, og jeg fik hurtigt tillid til hende. Hun spurgte ind til hvad det præcis var jeg følte, hvad jeg var bange for, og bad mig beskrive hvor i kroppen det sad, og hvordan det så ud. Det var en meget underlig og spændende oplevelse. Mest fordi jeg kunne mærke følelserne helt andre steder i kroppen end jeg havde forestillet mig, men også fordi jeg så hurtigt fik mange forskellige billeder på nethinden af, hvordan det så ud. Det havde jeg ikke regnet med. Jeg oplevede også at min sindstilstand svingede meget undervejs. Det ene øjeblik var jeg ked af det, så var jeg pludselig vred og næste øjeblik var jeg glad og optimistisk. Hele vejen igennem følte jeg mig i gode hænder hos Ing-Britt og hun forklarede og lyttede hele tiden.
Jeg er stadig i gang med at mærke efter, hvilke langtidsvirkninger der er af denne første behandling, og regner med, at jeg skal have flere behandlinger for at få helt styr på alle de mange tanker.
Ing-Britt introducerede mig grundigt til, hvordan jeg selv kan arbejde med tankefeltterapi i forskellige situationer, og jeg har efter behandlingen anvendt det bl.a. i forbindelse med en jobsamtale, hvor jeg oplevede at jeg blev mere rolig efter de små øvelser.


Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396