Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: Jeg er bange for sygdom, specifikt for kræft.

Behandling: Behandler Tina Nørløv, HF Sundbyvester 143, 2300S

25.9.2008 skrev E e-mail
Problem: Jeg er bange for sygdom, specifikt for kræft.
Jeg bruger al for megen af min bevidste opmærksomhed på denne angst.
Jeg har tidligere været i hypnose og gået til samtaler hos en psykolog uden synderligt resultat. Det er næsten som om det er blevet værre i den senere tid. Måske fordi jeg har så god tid til mig selv. Jeg skal selvfølgelig ikke risikere helt at miste interessen for min krop og for at kontrollere om jeg fejler noget, men der må være en mere naturlig balance. Jeg mangler simpelthen et filter og en evne til let fortrængning.
Behandling:
Første gang 21.10.08: Vi talte om de mange dødsfald og sygdomsforløb der har været i min familie fra min barndom, vi talte om min mors død og endelig lavede Tina TFT med mig omkring mit behov for kontrol, tvangshandlinger og angst.
Anden gang 28.10.08: Vi talte om et aktuelt problem jeg havde, som osse havde med sygdom og bekymring at gøre og osse her lavede Tina TFT med mig omkring min bekymring og min angst og vi talte osse om dette med kontrol.
Resultat af behandlingerne til dato: Når jeg er hos Tina synes jeg at der kommer en ro over mig og mine bekymringer forsvinder. Jeg kan sige, at skalaen flytter sig fra10 til 0, når jeg sidder der i stolen. Jeg sad i 3 min.
Jeg har fået det ud af det, at jeg selv øver mig på TFT og det tror jeg, jeg får gavn af.
Jeg synes allerede, at jeg bruger det, og kan mærke det.
En anden ting jeg har bemærket er, at jeg bliver meget meget træt efter behandlingerne hos Tina, og det siger mig, at der sker noget i min krop som forhåbentlig på længere sigt virker.
Jeg er i hvert fald positiv og ser frem til yderligere behandling. Jeg føler mig ikke stabil endnu, for skalaen kan sagtens svinge, og navnlig om morgenen er den høj.
Mit mål er, at jeg vil have opbygget et filter så jeg bliver i stand til at håndtere angsten for sygdom på en anden og mere konstruktiv måde.
Jeg tror jeg er på vej, takket været Tina.
Tredje gang 4.11.08: Jeg har gennem et stykke tid gået til kiropraktor for smerter i min skulder og overarm. Irritationen over ikke at kunne lave en yogaøvelse var på 10. Tina behandlede mig og smerten gik mærkværdigvis væk. Jeg kom i 0, men smerten er kommet lidt igen, men er i 4, og jeg kan lave min yogaøvelse.
Jeg har stadig tvangstanker om sygdom, men det flytter sig og er nede på 7.
Jeg vil gerne ændre mit mål om at opbygge et filter og ønsker i stedet at blive helbredt.
Jeg har aflyst flere behandlinger hos kiropraktor.
Fjerde gang 10.11.08: Jeg har fået fjernet hæmorider, men de er kommet igen (det bløder fra tarmen). Om morgenen har jeg ubehag på 10 ved morgenrumlende tarm - og i morgen skal jeg til Berlin.
19. nov. 2008 15.35 skrev E
Jeg har det godt med maven. Det gik helt fint i Berlin. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er TFT eller om det havde været fint alligevel. Men sådan er det jo.
Arm og skulder har det nogenlunde men er ikke smertefri og tvangstanker og handlinger er en anelse bedre end da vi begyndte, men jeg er ikke \"helbredt\".
Kh E

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396