Type: Terapeut

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: Morten har en del år lidt af flyskræk, han har flere gange trodset angsten og fløjet alligevel, men det har ikke fjernet angsten, at han har konfronteret sig med den – derfor vil han nu forsøge sig med TFT, da han skal flyve til Spanien.

Behandling: Første session startede med, at jeg spurgte ind til, hvad det var, han var bange for, det var – selve følelsen, selvom han elsker fart, så kan han ikke lide flyets acceleration - turbulens – mærkelige lyde – har piloterne styr på det? – dårligt vejr – og selvfølgelig flystyrt.

Måling på SUD 6. Mens vi talte, bankede jeg på OP og masserede det ømme punkt. Jeg bad Morten fortælle om en af de gange, han havde fløjet og mærket angsten. Han kunne sagtens huske episoderne og fortalte om nogle af oplevelser, men han kunne ikke helt mærke følelsen. Han vidste, at hans fysiske reaktion i situationerne var klamme hænder, hjertebanken og anspændthed.

Da jeg ikke kunne få Morten ind i følelsen, bad jeg ham visualisere den kommende tur og det gav mere følelse. Morten følte sig anspændt – fik voldsomme spændinger i nakke, skuldre og ryg og ind imellem lidt klamme fingre – SUD steg til 8-9, jeg behandlede med traume sekvens kombineret med lidt ekstra bankning på smertepunkt – og vendte jævnligt batterier.
Når ubehaget gik i 0, pirrede jeg angsten ved, at Morten skulle forstille sig turbulens, mærkelige lyde og flystyrt. Efter ca. 50-60 minutters behandling følte Morten sig rolig, nu kunne han forstille sig alle situationer uden at ubehaget kom væltende – han følte heller ikke, at risikoen for at lige hans fly skulle styrte var større end normalt, så han var klar til at flyve til Spanien efter denne ene behandling.



Resultat: Morten havde 2 gode flyveture, han var spændt, havde sommerfugle i maven, da han skulle af sted – og han blev dybt overrasket over, at de klamme finger, hjertebanken og anspændthed ikke kom, da de lettede, og så nød han bare turen. Da han skulle flyve hjem var det en turbulent tur, men heller ikke det rørte ham, han prøvede sågar at lære en urolig sidedame TFT, da hun bestemt ikke havde det godt, så den egentlige prøvelse viste at angsten er væk. SUD = 0.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396