Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - skyld
Beskrivelse af problem: skyld og ansvarsfølelse
Behandling: Jeg har haft en dårlig oplevelse med en kvinde, der bor i min opgang. En dag, hvor jeg havde gæster med hjemme og vi var udenfor i den fælles gårdhave, beskyldte hun mig for at have vækket hendes barn, der sov i sin barnevogn udenfor. Hun skældte mig ud, og siden har jeg bare haft det dårligt med tænke på hende. Lenette ved at jeg har det sådan, så da hun spurgte mig om jeg ville prøve tankefeltterapi, sagde jeg ja.
Jeg havde kun lige sagt 2 ord om situationen, så begyndte jeg at græde. Jeg blev vred og følte mig uretfærdigt behandlet, fordi jeg fik skyld for noget, jeg ikke havde gjort. Først sagde jeg at jeg ikke ville have tankefeltterapi, men Lenette forklarede mig at det netop var meningen at jeg skulle mærke, hvor vred jeg var, for at det kunne hjælpe. Hun bankede mig oven på hovedet, i ansigtet og på hænderne, mens jeg skulle sige:”Jeg er vred!” Hun spurgte mig, hvor vreden lå fra 0-10 og det var helt klart 10. Så bankede hun løs igen. Ovenpå hovedet, i ansigtet og på fingrene. Så skulle jeg følge hendes håndbevægelser, synge og tælle. Jeg var stadig på 10, men følte mig mere uretfærdigt behandlet end vred. Lenette spurgte om jeg kunne se ”Rikke” for mig, når jeg lukkede øjnene og det kunne jeg. Jeg havde lyst til at hun skulle forsvinde, så Lenette sagde at jeg skulle gå ind i mig selv, der stod og kiggede på ”Rikke”. Det gjorde jeg og så bad jeg hende pakke sin kuffert og flytte. Hun forsvandt og jeg var lidt mere rolig.
Jeg kunne stadig ikke lade være med at være ked af det, og Lenette bankede på mig igen. Og jeg skulle følge hendes hånd og synge og tælle. ”Rikke” kom tilbage, Hun var lidt mindre end før, så jeg pakkede hende ned i kufferten og sparkede den væk. Jeg følte stadig at jeg havde fået skylden for noget, jeg ikke havde gjort, så Lenette bankede mig igen. Denne gang var det meget kort. Det gjorde hun 2 gange. Hun masserede mig også på brystet, mens jeg skulle sige :”Selvom jeg får skylden, så elsker og accepterer jeg mig selv helt og fuldstændigt”. Det føltes forkert at sige. For jeg var jo ikke skyld i noget. Nu var det mere noget med at være ansvarlig. Jeg følte at jeg skulle være ansvarlig for en voksen. Det ville jeg ikke. Så hun masserede mig igen på brystet, mens jeg skulle sige: ”Selvom jeg ikke tager ansvaret, så elsker og accepterer jeg mig selv 100%”. Hun bankede mig igen på hovedet, ansigtet og fingrene som før. Jeg følte mig godt tilpas. Mine ben blev helt tunge. Lenette spurgte mig om jeg var rolig og let indeni. Det var jeg. Så sad jeg lidt med lukkede øjne, indtil hun bad mig åbne dem. Så skulle jeg følge hendes håndbevægelser igen.
Jeg havde det dejligt bagefter. Jeg følte mig lettet.
Resultat: N/A