Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: tema var angst, og grundet angst har jeg haft spændinger i kæbe og skulder.

Behandling: I min første terapitime oplever jeg at blive guidet til at få et klare
billedet på, hvilke tanker, følelser og mønster der er forbundet til min
angst. Jeg mærker igennem forløbet at energien og spændingerne der er
forbundet til angsten i min krop og tanker forsvinder. Jeg mærker varme i
kæbe og skulder og kroppen mærkes blød og afspændt igen.

De første dage efter forløbet oplever jeg ømhed i ansigtet. Angsten er væk,
uanset hvor meget jeg leder efter den. Men fordi jeg har levet så længe med
angsten og den har været så en stor del af mit liv, begynder jeg at kæmpe
for at den skal vende tilbage. Det gør den så, i et lille og kortvarig
angstanfald.

Men selvom angsten vendte tilbage, er jeg kommet tætter på målet. Jeg kan
med et tilbage blik se, at jeg selv har ansvar for de fleste angstanfald og
jeg kan nu vælge om angsten skal være en del af mit liv. Jeg er nu blevet
opmærksom på, at min angst helt konkret handler om, at min livshistorie har
lært mig ikke at mærke hvordan det helt naturligt føles, at have følelsernes
og tankernes energi frit i kroppen. Så hver gang jeg slipper mine spændinger
i kroppen og mærker følelsernes energi i kroppen bliver jeg angst.

I den efterfølgende terapitime arbejder vi videre med den erkendelse jeg nu
har fået, samt vi går dybere ind i de tanker og følelser jeg har omkring det
at være angst for at turde mærke mine følelser frit og naturligt i min krop.

Dagene efter har jeg ikke haft angst og jeg kæmper ikke mere for at den skal
vende tilbage. Men jeg er nu der hvor jeg skal vende mig til at mærke
kroppen på ny, og mærke langsomt hvordan det føles at have følelserne frit i
kroppen uden spændinger og angst.

Men for at jeg overhoved har kunne nå så langt bare på to gange, er også
fordi at jeg har følt mig tryg og i gode hænder hos Adam. Han har en helt
særlig evne til at møde en med en atmosfære af varme, ro og balance. Som er meget vigtigt i et forløb for selv at turde give slip.

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396