Type: Klient
Kategori: Stress
Kort beskrivelse: Stress
Beskrivelse af problem: Stress og angst
Behandling: Problem: Jeg henvendte mig til Connie, da jeg igennem 4 mdr. har været sygemeldt fra mit arbejde pga. stress, og efterfølgende fik en depression. Jeg har i flere mdr. været plaget af voldsomme angstanfald, søvnløshed og tankemylder.
Jeg har haft svært ved at finde ro, og jeg har haft et meget lavt selvværd her i det sidste stykke tid.
Behandling: Da jeg kom til den første behandling, havde jeg så meget angst, at jeg dårlig nok kunne trække vejret. Jeg var også noget skeptisk over hvad tankefeltterapi var for noget, og om det overhovedet kunne hjælpe sådan en som mig. Jeg var så langt ude psykisk, at jeg var villig til at prøve hvad som helst. Mit førstehåndsindtryk af Connie var meget positivt. Jeg blev modtaget med et stort smil, og følte straks tryghed og tillid hos Connie. Selve rummet hvor vi skulle sidde, var meget behageligt og hyggeligt, rigtigt hjemligt med levende lys, det fik mig til at slappe af.
Først fortalte Connie om tankefeltterapi, hvad det gik ud på, og hvad vi skulle til at gøre. Så fortalte jeg om mig selv, om mine problemer, hvad jeg kunne tænke mig at snakke om.
Det første vi skulle fokusere på var angsten. Jeg skulle beskrive min angst. Det var rart pludselig at skulle sætte ord på og beskrive min angst. Jeg havde meget tillid til Connie og fik fortalt en masse, som jeg aldrig har fortalt nogen før. Det var rart, at komme ud med tingene. Og det satte virkelig nogen tanker i gang.
De efterfølgende behandlinger gik med, at finde nogen af de problemer og traumer der har været årsag til min stress og depression, og derefter banke på det. Vi fandt også frem til traumer, der har været gemt så langt væk i min underbevidsthed, noget jeg i flere år har fortrængt. Det var befriende, at få lukket de tanker ud og få banket alle de negative følelser væk, som jeg har haft.
Jeg fik også små øvelser som jeg skulle udføre derhjemme, og jeg skulle skrive nogen situationer ned, som kunne give mig angst og lavt selvværd.
Hele vejen igennem har jeg følt stor tillid til Connie, hun har virkelig lyttet og spurgt ind til problemerne, så jeg kunne se dem fra en helt anden vinkel.
Resultat: Allerede under den første behandling, hvor jeg havde et voldsomt angstanfald, fik jeg det mærkbart bedre. Angsten som sad som en kæmpe klump i min hals var næsten forsvundet. Og efter den første behandling var jeg utrolig træt bagefter.
I den følgende uge havde jeg ikke ret mange angstanfald, og dem jeg havde, var ikke særligt voldsomme. Jeg øvede mig også på de små bankeøvelser som jeg havde fået for hjemme. Dem brugte jeg når jeg kunne mærke et angstanfald var på vej.
Mine omgivelser lagde også mærke til, at der var sket en forandring. Min mand sagde, at han ikke vidste hvad der var sket, men et eller andet var der da sket, og det var positivt. Andre siger jeg er blevet mere rolig. For første gang i lang tid følte jeg mig bedre tilpas. Førhen blev jeg stresset over den mindste smule, nu kunne jeg ligesom tage det i opløbet.
Jeg følte også at jeg var kommet mere i harmoni med mig selv.
De efterfølgende behandlinger gik godt. Jeg fik det også psykisk meget bedre, da jeg har fået bearbejdet mange af de ting, som jeg har fortrængt eller haft som problem i længere tid.
Især mit selvværd var meget langt nede, nu kunne jeg endelig tro på, at det ikke var min skyld, alt det der var gået dårligt.
Behandlingerne har virkelig hjulpet mig videre. Jeg har nu efter 4 behandlinger ikke angstanfald mere, og hvis jeg kommer til situationer hvor jeg ved at jeg kan få angst, bruger jeg bankeøvelserne.
Jeg har fået mit selvværd tilbage, og tror mere på mig selv. Jeg skylder ikke skylden på mig selv mere. Jeg er blevet meget mere åben og tør sige min mening.
Men det bedste er, at jeg for første gang i flere år, føler mig som en person i harmoni med mig selv, jeg vil ligefrem sige, at jeg er lykkelig..
Jeg er også stoppet med min medicin mod depression.
Jeg har fået min nattesøvn tilbage, da jeg nu ikke vågner om natten mere med alle mulige tanker.
Resultat: N/A