Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: Tandlægeskræk

Behandling: Jeg har været til tankefelt terapi i dag.......jeg tror på TFT, og alligevel går jeg rundt og er lidt forvirret og overrasket. Overrasket over hvor hurtig jeg reagerer på denne "banken", og over at jeg overhovedet ingen kontrol har over mine egne følelser.
Jeg lider af tandlægeskræk. det var en ubehagelig oplevelse ved skoletandlægen, da jeg var omkring 8 -9 år, der startede min angst. Jeg er især bange for at blive boret, og heldigvis er der mange år imellem det sker. Men derfor mærker jeg alligevel det sug af angst der skyder op gennem kroppen, når tandlægekortet dumper ind af døren.
Jesper, min tandlæge, ved det godt, skønt han ved nok ikke helt hvor slemt det er, for jeg er god til at styre mine følelser...............eller det tror / troede jeg i hvert fald.
Jesper fortalte for længe siden, at hans kone lærte TFT, så nu hvor jeg står og skal have skiftet en gammel fyldning, har jeg bedt Karen om at hjælpe mig.
Jeg kender lidt til det, har læst om det, tror på det......og så alligevel. Kan det virkelig være så enkelt.
Karen spørger ind til angsten, og jeg forklarer så godt jeg kan. Så går hun stille og roligt i gang. Hun banker og jeg gentager det hun siger, mens vi gennemgår alle mine punkter : angsten -smerten - boret - lyden inde i hovedet - følelsen af at være fanget. Jeg kan ikke huske rækkefølgen, men jeg kan huske, at inden der er gået 60 sek., er hun brudt igennem alle mine parader og tårerne løber ned af mine kinder.
Jeg forstår det ikke. Fatter ikke hvad der sker, men det får mig til at tro på, at det - måske - virker. I hvert fald er min angst, lige nu, faldet fra 9-10, på 10-skalaen, til 1-2 i løbet af behandlingen.
Da jeg skal gå, viser Karen mig hvordan jeg selv kan arbejde videre med det, og jeg får en lille manual med. Jeg kan desværre ikke nå at komme igen.
På onsdag skal jeg til tandlæge.


Tirsdag den 19. juni

I morgen skal jeg til tandlæge, men jeg har ikke engang ondt i maven. Da jeg kørte hjem fra arbejde var jeg sulten !!!
HALLOOO...sagde jeg til mig selv " du skal til tandlæge " ..........INTET, absolut intet. Ingen sug i maven, ingen angst der jager op gennem kroppen. Jeg er bare sulten.
Jeg prøver igen: " DU SKAL BORES " og jeg prøver at høre det, mærke det. Det lykkedes ikke
jeg er stadigvæk bare sulten.
Så jeg får noget mad, men tænker alligevel: "det kommer nok i morgen"

Onsdag den 20. juni.

Det er overstået, og jeg fatter det faktisk stadigvæk ikke rigtigt. Jeg har ellers tænkt på det hele dagen. Underlig dag.
Jeg spiste morgenmad !!!!!!! jeg havde rent faktisk lyst til morgenmad. Nul knuder - nul angst.
Og så alligevel, da jeg parkerede udenfor klinikken - kom der et lille snert. Så gennemgik jeg Karens lille manual en sidste gang, og gik op.
Det er lidt svært at fatte, men for første gang i over 40 år, er jeg blevet boret uden at sidde stiv som en pind i stolen, uden at føle angst og smerte. Selv lyden var til at bære.
At tænke sig....det er virkeligt så enkelt. Jeg tror jeg prøver at få den rigtige fylding sat i, uden bedøvelse.

Tak Karen. Jeg kan ikke sige dig hvor taknemmelig jeg er. Man skal nok have haft problemet selv, for rigtigt at forstå hvor meget det betyder, men jeg kan sige dig, det er meget.
Endnu engang tak.


Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396