Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: Tandlægeskræk og angst for tordenvejr

Behandling: Evaluering af tankefeltterapi ved Karen Schiønning.

Jeg har i mange år efterhånden været ufattelig bange for at komme til tandlæge. Da Karens mand så fortalte om at Karen manglede ”forsøgskaniner”, tænkte jeg, hvorfor ikke?. Jeg havde længe følt at jeg blev nødt til at gøre noget ved det, da det var meget invaliderende at være så angst for at komme til og være ved tandlæge.

Lige til at starte på ved min første time ved Karen, følte jeg egentlig, det var lidt mærkeligt at sidde der og blive ”banket” på og gentage nogen sætninger. Men efterhånden som det skred frem, kunne jeg tydeligt mærke en forskel. Fra at min angst for at komme til tandlæge lå på en otte til ni stykker på en 10-er skala, faldt den ned til en tre, fire stykker, hvilket var meget mere håndterbart og til at leve med. Det samme skete, da vi gik min skræk for nåle igennem. Ja ja, tænkte jeg, lad os nu se når jeg kommer til tandlæge igen, hvilket skulle ske to dage efter. Men forskellen var meget mærkbar. Jeg kunne køre derud, uden at tænke alle mulige paniktanker og sætte mig i stolen uden synderlig meget hjertebanken. For første gang i flere år, kunne jeg sidde i stolen, uden at være fuldstændig anspændt og endda smile og grine. Forskellen kunne min tandlæge også mærke, da han efter det var ovre, sagde, at han aldrig før havde set mig kunne smile og grine oprigtigt mens jeg lå i stolen. Jeg var afslappet bagefter og tænkte, det var det, herregud!!!

Jeg tog en time mere ved Karen hvor vi igen kørte en omgang med tandlægeskræk. Trods et ihærdigt forsøg på at frembringe/fremprovokere min angst, blev den aldrig så stor, at jeg ikke kunne holde det ud og den del af det var hurtigt slut. Så tog vi en tur med min skræk for tordenvejr. Her kom jeg op på 9 og var ved at begynde at græde og havde bare lyst til at løbe min vej. Efter endt behandling var min angst nede på en to til tre stykker. Og et par dage senere under et tordenvejr, kunne jeg sidde udenfor under et halvtag og ryge en smøg i ro og mag, hvilket førhen ville have været fuldstændig utænkeligt.

Jeg har aldrig fortrudt at jeg sagde ja tak til tilbuddet ved Karen og har anbefalet denne behandlingsform til rigtig mange venner og bekendte, der har en eller anden form for panikangst!!!!!




Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396