Type: Klient

Kategori: Angst

Kort beskrivelse: Angst

Beskrivelse af problem: angst for at køre i bus

Behandling: Jeg var inviteret en uge til Toscana med det orkester, jeg spiller med. Turen skulle foregå i bus. Efter en infektion i balancenerven for nogle år siden har jeg lidt af køresyge, og på den sidste bustur med orkesteret blev jeg både køresyg og psykisk helt ude af den, fordi jeg ikke kunne holde det ud. Jeg valgte at stå af og tage toget hjem.
Jeg var så bange for tanken om at skulle køre til Toscana i bus, at jeg havde mest lyst til at aflyse turen. Jeg fik derfor behandling hos Barbara for angsten for at blive syg i bussen, angsten for at andre skulle blive syge, angsten for at være en indadvendt og ikke-hyggelig rejsekammerat i forhold til gruppen samt angsten for ikke at kunne klare at holde kontrollen, fordi kroppen kunne tage over. Mit ubehag på SUD-skalaen ved tanken om at skulle ud at køre i bus var på 9,5. Først behandlede Barbara mig hjemme i min lejlighed, derefter tog vi bussen til Dragør og tilbage til Nørrebro igen (i alt to timer), hvor Barbara også behandlede mig undervejs. Vi blev begge køresyge, men min angst for kvalmen og for at miste kontrollen kom ned på 2, og jeg lærte at banke kvalmen ned i intensitet. Ugen efter tog vi bussen til Husum for at behandle den sidste rest af angst, som især var angsten for ikke at være en hyggelig rejsekammerat samt angsten for at blive angst og derved selv at fremkalde køresyge. Ingen blev køresyge denne gang, og jeg var slet ikke angst – syntes nærmest det var hyggeligt. Ubehaget ved tanken om at køre i bus var nede på 0.
Turen til Toscana gik fint. Jeg behandlede mig selv eller tog piller mod køresygen. Angsten viste sig slet ikke.

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396