Type: Klient

Kategori: Depression

Kort beskrivelse: Depression

Beskrivelse af problem: Livet er tungt, at det er besværligt

Behandling: Jeg har jævnligt en oplevelse af at livet er tungt, at det er besværligt, og op ad bakke - det påvirker min hverdag i negativ retning. Jeg får en tung oplevelse i kroppen, og det er svært at ånde frit.

Beskrivelse af Behandlingen:
Jens spurgte til forskellige aspekter af mit problem og der var noget jeg reagerede mere på end andet. Jeg skulle gentage nogle af de sætninger, som jeg selv havde formuleret. Nogle af dem gjorde, at jeg blev mere trist til mode. Jeg blev derefter spurgt, hvor stort ubehaget var. Det lå på ca. 8
Jeg blev bedt om at lukke øjnene. Det var rart bare at kunne være i sig selv. Jens begyndte at banke let med fingrene forskellige steder. På et tidspunkt skulle jeg også rulle med øjnene, nynne og tælle. Det var som om det løsnede lidt op, men ikke så markant. Senere blev jeg bedt om at sige, at selv om livet er tungt, besværligt og op ad bakke, så accepterer og elsker jeg mig selv fuldt ud. Samtidig masserede han mig under kravebenet. Ubehaget var herefter faldet til 5.
Jeg synes tit livet er en kamp. Jens fik mig til sige nogle forskellige variationer af sætningen: ”Livet er en kamp”. Pludselig var der én af sætningerne, der var komisk. Det var ”jeg orker det ikke”, og når jeg gentog denne sætning, kom jeg til at grine. Det var ret befriende. Der blev banket lidt mere og nu var jeg pludselig nede på 2.
Behandlingen sluttede med, at jeg med øjnene skulle følge hans hånd nede fra gulvet og opefter og ud til siderne et par gange. Det var behageligt og det var næsten helt væk nu.

Beskrivelse af resultatet:
Jeg kunne lettere trække vejret og jeg smilede og lo. Det virkede lidt komisk, at jeg havde haft det trist for et kort øjeblik siden. En dejlig behagelig oplevelse, hvor jeg fik mulighed for at gå på opdagelse i mig selv. Jens viste mig til sidst nogle punkter jeg kunne banke på, hvis jeg fik det lidt på samme måde som beskrevet ovenfor.
Andet:
Jeg følte jeg var i gode hænder, og havde en klar fornemmelse af at blive forstået, og at det var i orden at have det som jeg havde, at mit problem var legalt, det var rart. Jeg følte jeg blev respekteret.

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396