Type: Terapeut
Kategori: Præstationsangst
Kort beskrivelse: Præstationsangst
Beskrivelse af problem: Klienten føler ikke hun kan gennemføre noget af det hun sætter sig for og føler ikke hun er god nok
Behandling: S. oplever hun aldrig får gennemført de ting hun gerne vil og sætter sig for.
Kan ikke rigtig finde ud af noget og det gør hende ked af det, som gør hun ikke føler sig glad eller har overskud til noget – hverken sig selv eller andre.
Hun har svært ved at finde ud af sig selv, hvilket gør hende usikker og giver uro i kroppen.
Føler ikke kroppen er i balance og tit sover hun dårligt og må tage sovetabletter
Jeg har under den indledende samtale/ snak banket OP og masseret det ømme punkt.
Mærker ubehaget / følelsen af ikke at være god nok og det hun aldrig får gennemført noget sidder i maven, nærmere underlivet og det føles tomt med meget kulde og noget blåt. SUD= 7-8.
Jeg spørger til følelsen og hvad det værste er ved det, mens jeg banker traumesekvensen.
S. føler sig ikke klog nok, ikke glad, ikke med i fællesskabet, føler ikke hun kan lære- eller gennemføre noget, er ikke god nok, er ked af det ,uden overskud, føler sig træt, dårlig søvn m.m.
Der er en forbindelse til maven fra nakken med strømme af spændinger.
Jeg fortsætter traumesekvensen og beder S. følge det der sker i kroppen – vi finder frem til en bekræftelse hvor S. siger ” selv om jeg ikke føler mig god nok og aldrig gennemfører det jeg sætter mig for, så elsker og værdsætter jeg mig selv ” hun gentager sætningen flere gange i mens jeg masserer det ømme punkt.
Der går noget tid med at banke traumefrekvens og andre intuitive punkter. Følelsen af ikke at være glad fylder pludselig meget og jeg beder S. om at gentage ” Jeg bliver aldrig glad … der er aldrig noget der kan gøre mig glad …” gentages igen og igen indtil S. griner og ikke har lyst til at sige det igen eller mere, for hun ved det passer ikke – spørger hvad der så passer. Svarer at hun ved hun er glad og hun mærker det i hele kroppen og det giver en følelse af ro og overskud til sig selv og andre.
Jeg laver sandwichsekvensen og vender tilbage til maven hvor SUD nu er 4, jeg banker intuitivt videre i sær på lillefingerpunkt og punktet for spændinger og beder S. følge det der sker i maven ..
S oplever kvalme, hun ved med hendes fornuft at hun skal bestræbe sig på at spise sundt – men har pludselig lyst til at spise usundt – masser af sødt og chokolade med nødder som hun elsker.
Hun føler sig alene, ikke god nok og forladt. Jeg beder S. spille sin egen indre film og får hende til at fortælle hvad der sker i filmen.
S. ser sig som 7 årig, hvor hun skal starte i skolen, hendes forældre er lige blevet skilt og det går ikke så godt, de taler ikke pænt sammen og kan ikke blive enige om tingene, både hvad der angår S. og andre ting. S. banker inderside af øjenbryn + under øjet - mens jeg især banker pegefinger, lille finger og skiftevis alle andre pkt.
Lysten til chokolade stiger. Jeg beder S. forestille sig, at hun hiver ned for hylderne og spiser alt det chokolade m.m. som hun har lyst til – S. spiser og spiser til hun ikke kan mere, jeg beder hende blive ved – bare et lille stykke…jo kom nu, bare et lille stykke osv…
S. siger nu bestemt fra ” Nej, det vil jeg bare ikke!!! Spørger så til hvad, hun så vil – S. vil forældrene skal tale sammen og på en god måde og finde ud af tingene.
Mens jeg banker intuitivt beder jeg samtidigt S. føle /følge det der sker i kroppen. S. udbryder ” det er omsorgssvigt og I skal tale sammen ” Jeg får S. til at gentage ”jeg er udsat for omsorgsvigt – det er omsorgssvigt ” ”I skal tale sammen – I skal tale sammen !!! --- S. gentager det igen og igen
Beder S. forestille sig at forældrene taler sammen og finder ud af tingen – og hvad der så sker. Så bliver der ro, glæde, harmoni både i familien og i S. og det er med til at give S. større overskud til at klare de ting hun gerne vil og sætter sig for.
S. får trang til at drikke vand for at udrense kroppen, dette gør hun bedre kan mærke, hvad der er bedst for hende. Spørger til hvad det vil give hende. S. fortæller det er med til at give ro i hele kroppen, lethed og gør hende glad med overskud til at føre ting ud i livet. SUD i maven falder herefter til O.
Jeg mærker skift i S. hånd der bliver skiftevis kold/ varm og S. drikker vand.
Nu, mærker S. en kuldestrøm i venstre side af hovedet og det klør i kroppen.
Jeg beder S. selv banke inderside af øjenbryn og pkt. under øjet og beder S. følge det der nu sker og hvad kulden vil fortælle. Ubehag af kulden på SUD = 6.
Kuldestrømmen begynder at flytte sig fra hoved til nakke til hånd og til fødder – mens jeg banker på intuitive pkt .og laver sandwichsekvensen.
Strømmen af kulde er med til at gøre S opmærksom på at hun skal tage af sig selv – SUD går nu ned på 0-1, der skal være lidt tilbage, da det er med til at gøre S. på at hun skal tage sig af sig selv.
Kløen i kroppen er der ikke mere.
Jeg går tilbage til udgangspunktet maven, der føles godt, rart med rummelighed og ro og S. føler parathed til at føre de ting ud livet hun sætter sig for, ved hun kan og hun er god nok.
Vi slutter med øvelsen GTL.
Resultat: S. sidder lidt og drikker vand og vi taler om hvordan hun har det.
S. mærker ro og føler sig glad med energi i kroppen og afslappethed og tillid til at hun bare skal lade tingene udvikle sig stille og roligt for det hun vil skal hun nok nå.
Resultat af behandlingen:
S. har tydeligt fået en ro og tro på sig selv. Hun har fået en bedre kontakt med sig selv og sine følelser.
Følelsen af ikke at kunne gennemføre noget og følelsen af ikke at være god nok gik på SUD fra 7-9 ned til O.
Hun føler sig lettet og rolig.