Type: Klient

Kategori: Andet

Kort beskrivelse: Andet - Sorg og vrede

Beskrivelse af problem: Sorg og vrede efter sin mands død.

Behandling: Jeg fik 5 prøvebehandlinger i tankefelt terapi hos Jørgen, hvor jeg arbejdede med forskellige emner:

11/9 ’Vrede’ mod Arnes (min mands sygdom) de sidste 8 år inden han døde. Det fyldte meget inden i mig (10), men tankefelt terapien hjalp det ned på et 5-tal den første gang.

18/9 Denne gang arbejdede jeg også med ’vrede’ – jeg har været så gal på forskellige institutioner og myndigheder, som ikke rigtig hjalp os, da vi havde brug for det. Følelsen af vrede blev igen behandlet med TFT (7 faldt til 5) og det lettede.

27/9 Jørgen testede tallet for ’vrede’ som nu kun var på 3. – Det var jo ved at være væk – jeg er jo også glad, der er så meget andet – der vil jo altid være noget man er ked af.

4/10 Denne gang var der noget andet, der fyldte lidt meget, det var at jeg følte at mine børn ikke havde tid nok til at være sammen med mig. Jeg følte de havde nok i sig selv, havde ikke tid til en snak med mig, det gik mig på.
Vi arbejdede med ’børnene har ikke tid’ (10) – og på kort tid faldt det ned på 7.
Jeg kom til at nævne, hvor meget jeg har savnet alt det gode sammen med min mand, og det arbejdede vi så med, resten af tiden. Det blev til rigtig mange tårer, jeg havde ikke haft mulighed for at give udtryk for det savn før nu, og hold da op, hvor det fik tårerne til at løbe og det lettede godt at snakke om det.

9/10 I mellemtiden havde jeg fået snakket med alle tre (voksne) børn, jeg havde været meget ærlig og direkte, fået sagt hvor meget jeg savner dem. Og de havde reageret rigtigt positivt, og sagt ’hvor er det godt du siger det mor’ .... Det er bare så rart.

Denne gang arbejdede jeg med ’selvom jeg er træt’ og ’Det er OK det der er – ’det er OK jeg lader tingene stå lidt til i øjeblikket, jeg behøver ikke at ordne alting lige nu’.
Det er så svært at ’lade stå til’ – det fylder lige pludselig meget, jeg græd lidt fordi det var så svært – vi skifter lidt imellem det og så ’det er OK det der er’……

Det har været en anstrengende periode, de uger hvor vi har arbejdet med disse ting, jeg har været så træt, men det har virkelig hjulpet mig, at komme af med det meste af min vrede, fået grædt over mit store savn efter det gode vi havde Arne og jeg, og jeg har fået en fin kontakt til mine vokse børn igen.

Resultat: N/A

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396