Type: Terapeut
Kategori: Traumer
Kort beskrivelse: Traumer
Beskrivelse af problem: Kort fortalt. Som 17-årig ( er nu 47) havde S været ude for et voldtægtforsøg. Hun var en nat brat vågnet en nat ved at en mand lagde sig ovenpå hende og holdt hendes arme fast. Hun kæmpede voldsomt imod og fik da også armene fri. Han tog så kvælertag på hende, men på magisk vis fik S heldigvis kæmpet sig fri, løb chokeret ud på gaden og væk derfra.
Behandling: Denne oplevelser havde påført S følgende gener:
- angst hvis nogen kommer bagfra og berører hendes hals
- panik hvis hun ikke har fri rørelighed af underarmene
Mens S fortalte om hændelsen, blev hun synlig berørt. Hun rørte uroligt på sig - blev bleg med røde kinder, tog sig til halsen og havde svært ved at få luft. Stemmen vibrerede, og hun var lige ved at græde. Hun kunne se voldtægtsforbryderen for sig og mærke hans dårlige ånde. S var tydeligvis tilbage i situationen. SUD 9-10. Mens hun fortalte, begyndte jeg at "vende batterier". "Hvad sker der inde i dig lige nu"? spurgte jeg. "Jeg kan ikke få luft". Jeg startede traume sekvensen op, uden brug af Ni-punktsbehandlingen i første omgang men med ekstra focus på angst- og harmonipunktet. Allerede efter en runde begyndte S at slappe lidt af. Jeg bad hende beskrive hendes nuværende følelse i kroppen. Følelsen var rund og hård strækkende sig fra halsen og ned til solar plexus. Så tog jeg hele traumesekvensen, samtidig med at jeg bad S visualisere sig tilbage i sengen med manden ovenpå sig - jeg gentog nogle af de ord og sætninger som S selv havde brugt, da hun beskrev situationen og pludselig skete der en forandringmed hende. Hun fik sin normale ansigtskulør og der faldt ro over hende. "Hvad sker der lige nu"? spurgte jeg. "Jeg får ro i mig, og der breder sig en dejlig varme inde i mig". SUD 4-5. "Hvilke følelser eller tanker dukker op nu, når du tænker på situationen"? "Jeg bliver gal på den idiot".
For at få bearbejdet hendes vrede brugte jeg sandwich sekvensen med bekræftelserne og hendes egne ord med accelerende styrke: "Selv om jeg er gal på den idiot, så elsker og accepterer jeg mig selv" - "Jeg er gal på idioten" - "Jeg er gal på ham". Herefter holdt vi en pause, hvor jeg spurgte hende om, der var noget hun havde lyst til at sig til ham. Det var der, og jeg opfordrede hende til at sige det højt, som om han sad overfor hende. Hun sagde forskellige ting til ham, og det gjorde hende godt kunne jeg se. Jeg forholdt mig tavs for at give S mulighed for at bundfælde det.
Der var nu fred at læse i S ansigt og hendes kropsholdning var afslappet. Da hun talte igen var hendes stemme rolig.
Som afslutning lavede jeg GTL-afspænding, opfordrede S til at tage en dyb vejrtrækning og drikke noget vand. SUD vurderede S nu til 1 max 2.
Behandlingen varede ca ½ time og det var fantastisk at opleve den forandring der skete med S undervejs fra at være fanget i alle følelserne fra den forfærdelige hændelse og til at blive en fri kvinde.
Resultat: Jeg har efterfølgende mødt S igen, hvor jeg bad hende leve sig ind i voldtægtsforsøget. Det medførte ingen kropslige reaktioner denne gang, og hun kunne snakke om det uden at blive berørt. Hun synes stadigvæk at han er en idiot, og det er jo også helt ok.