Type: Klient
Kategori: Andet
Kort beskrivelse: Andet - Manglende overskud
Beskrivelse af problem: Manglende overskud , generelle fustrationer
Behandling: Behandling for manglende overskud til at takle hverdagens frustrationer.
For at ligesom at samle lidt op på alle problemerne, så er det efterhånden minimalt med hovedpine. Jeg har lagt mærke til at den kommer, når jeg ’stresser’ mentalt og følelsesmæssigt, hvilket fortæller mig, at jeg stadig ikke er god til at tage mig af mig selv – suk! Men jeg arbejder på sagen. Øjnene har det rimeligt – der er ikke smerter, men jeg har bare et problem med at fokusere – det er ligesom der mangler en millimeter.
Jeg har simpelthen brug for luft, plads, fred & ro og ENERGI til mine egne projekter - til at opstille mål fagligt såvel som fysisk samt til at gennemføre dem! Hvad angår selvværdsproblematikken, prøver jeg stadig at overbevise mig selv om, at jeg er god nok…..! Ja, det går da også rimeligt fint, så længe jeg holder mig fra resten af familien! Ok, jeg savner dem lidt engang imellem, men det går hurtigt over igen – når jeg har talt med dem.
Dét, jeg har bemærket er, at jeg åbenbart har det bedre, når jeg er alene og har fred og ro til bare at gøre mine egne ting. Jeg gider ikke at blive 'overfaldet' eller bekymre mig mere. Det er hårdt at indrømme det, men det er endnu hårdere at blive ved på den anden måde…. Kald det bare en total retræte.
Så konklusionen er at jeg har fået mere overskud og energi gennem tankefeltterapien – er begyndt at sætte mig selv fri – og nyder det! Jeg kan af og til have lidt dårlig samvittighed – men jeg gider ikke at blive ved med at have det dårligt, så jeg må altså til at prioritere.
Det er over en uge siden, jeg skrev ovenstående – en skriveblokade meldte sig… men nu ved jeg hvorfor. De sidste ting skulle falde på plads. Jeg har altid lidt enormt af skyldfølelser – f. eks ikke at gøre nok for andre, at føle mig ’skyldig’ i et eller andet odiøst, når jeg siger nej til noget. Jeg ved, at jeg er slem til at projicere vrede på ligegyldige ting – men jeg gør det for ikke at såre de andre… til gengæld gør jeg mig selv skade, ved ikke at kunne sige nej… Det ved du jo alt om!
Tiden efter nytår er blevet brugt konstruktivt. Jeg har fået ’pauset’ alt og alle – har stresset ned – tænkt over tingene som altid – og er kommet frem til at alt er godt og som det skal være. Min datter og jeg har det nu fint og hyggeligt og rart sammen – vi har fået tid! Er begyndt til styrketræning – kan mærke at jeg har supergodt af det. Jeg føler mig totalt fri af gamle støvede ting – det var ligesom et andet liv – det er nu’et det gælder. Jeg føler mig tryg og fri – kan jeg forlange mere?
Resultat: N/A