Type: Terapeut

Kategori: Samlivsproblemer

Kort beskrivelse: kæreste sorg

Behandling: TFT pr. telefon (2 sessioner, da M ikke kommer i SUD 0 første dag)

Ung fyr M 26 år- kærestesorg

Opstart hvor jeg forklarer, hvilke punkter der skal bankes under forløbet. (henviser til youtube Lars Myginds demostration). Det gør det nemmere for M, at banke med i sessionen.

M har afbrudt sit forhold til kæresten og har efterfølgende fysisk ondt i brystkassen. M oplever, at have svært ved at sove og en form for angst. Passer sit arbejde trods manglende søvn.

M oplever, at kæresten har en magt over ham med hendes adfærd og den magt har hun ikke fortjent. Hun er ondskabsfuld. Under samtalen kommer M i kontakt med flere forskellige følelser såsom, at have brug for at bevise overfor ”verden” at jeg kan
Skammer sig over sin fortid 2 - At være ondskabsfuld 3 - Ked af det 4 - Knækket stolthed 9 - Ligeglad med alle 4
M´s SUD kører lidt op og ned indimellem og der er flere steder, hvor den er på 4, hvor M har en stor reaktion.

Knækket stolthed, M kommer tilbage til en periode, hvor han rejste udenlands for, at arbejde, men det viser sig, at M er blevet snydt. M oplever smerte i bryst kassen, sort kugle på størrelse med en tennisbold. M oplever ret hurtigt ved, at blive bevidst om, hvor følelsen sidder, at der indtræffer en ro i kroppen.
Nu opstår der en gul farve og M kommer i kontakt med en følelse af at være svigtet af sine forældre, at have svigtet dem og en følelse af at have svigtet sig selv.
M kan ikke komme i 0 på SUD i dag og vi aftaler ny telefon session 5 dage efter.

2. Session
M har oplevet en forandring med, at kunne sove natten igennem, der har kun været lidt kaos i hovedet om natten, det har ikke gjort ondt i brystkassen og M har kunne arbejde trods den store kærestesorg. M´s arbejdsplads har endda kunne se en positiv forandring for M siden sidste session. M har brugt TFT når det har gjort ondt eller tankerne har taget over.
SUD: Skammen 3 ondskabsfuld 4 ked af det 3 knækket stolthed 1 ligeglad med alt 3

M fortæller, at han gerne vil opleves som voksen og ansvarlig (vil gerne stifte familie, købe hus tæt på arbejdsplads og har lige købt en ny bil). M har et stort arbejdsmål, at være DK´s bedste ………. Og er godt på vej til at opfylde dette mål. M bliver dog bremset af familie og venners bemærkninger om, at det hele går for stærkt.

M fortæller, at han har reflekteret over, hvad han gerne vil med sit liv og han oplever at blive gal og syntes det er træls med andres bemærkninger. M fortæller, at han tror at andre har svært ved at følge med og M er blevet bedre til, at lytte til andres råd.

M ´s fortid har gjort, at han har en vinder mentalitet. M er stolt af det han har opnået indtil nu og kan se, at andre ikke altid har ret. M bliver lidt i tvivl, om han har ret til, at sige ”ti stille” til f.eks. mor.
M kommer nu i kontakt med, at han ikke får nok kredit fra andre SUD 6, og fortiden jager mig siger M, SUD 6/7 (mest i forhold til søster og mor). De taler til mig som et barn (nedværdigt SUD 5/6)
Vi arbejder med en klump i halsen som er på størrelse med en sort golfkugle. M siger, jeg har tænkt tingene godt igennem og skal overbevise mig selv om, at jeg har ret. M ´s SUD er nu på 4.
M kommer i kontakt med følelsen af, at det er urealistisk SUD 7 og en fornuft på SUD 4.

I visualiseringen kommer M nu igennem en livs rejse, hvor han kommer i kontakt med, at lytte til mor´s råd og følge sine egne ideer. Det bliver nu balanceret fordi M kan se, at han faktisk har reflekteret over erfaringer både positive og negative oplevelser. Under processen mærker M at han er godt på vej til, at acceptere sig selv. På alle områder flytter SUD sig og M kommer i 0 på alle sine følelser.
Gennem hele processen bruger vi sætninger og M siger, at det er godt at arbejde med SUD skalaen sammen med visualiseringen af, hvor følelserne sidder, ser ud m.m.
M oplever også, at kæresten har været et spejl på hans fortid som han havde brug for, at reparere og give slip på.

Resultat: M kommer i 0 og kan sove igen. M oplever, at kæresten har været et spejl på at han havde brug for, at tilgive sig selv og den fortid han har haft. Han fortæller, at han har såret mange mennesker som han holder af.Alt i alt har det givet ham ro i kroppen og mere sikker på sig selv i forhold til at gå efter sine mål.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396