Type: Terapeut

Kategori: Smerter

Kort beskrivelse: Dreng med ondt i maven

Behandling: Jeg behandlede et 8-årig dreng med ondt i maven. Faderen sad ved siden af. Jeg havde tidligere behandlet drengen for andre ting, så han havde prøvet at blive behandlet af mig før og havde tillid til behandlingen og mig.

Jeg startede med at snakkede stille og roligt med drengen (han lå ned og holdt sig på maven med mavekramper), mens jeg vendte batterier på ham og bankede let. Han havde prøvet SUD-skalaen før, så jeg snakkede lidt med ham om hvor meget ondt det gjorde i maven, hvis 0 var slet ikke ondt og 10 var så ondt man kunne forestille sig, man kunne have. Han startede med at have ”7-ondt”, sagde han.

Bare mens jeg sad og snakkede med ham og vendte batterier på ham m.m. kom det ned på 5. Jeg gik vi i gang med at sige: ”selvom jeg har ondt i maven, så er jeg ok”, mens jeg bankede fuld sekvens. Derefter bankede jeg så traumesekvens på ham, mens vi snakkede om hvordan den ondt i maven føltes på ham hvilken form, farve osv. det havde. Han var VIRKELIG god til at leve sig ind i det – og han havde ord på følelsen med det samme. I starten var det en rund bold, der var sort, men så blev den lilla, gul og alle mulige farver og bolden ændrede form og blev lettere. Han lå selv og sagde de forskellige farver, mens jeg bankede på ham.

Det virkede som om, han syntes det var dejligt at snakke om ondt i maven på den måde med form og farver. Efter et stykke tid sagde han, at nu havde han kun ”3-ondt”. Jeg bankede videre, og pludselig rejste han sig og sagde, at NU havde han det godt! Så satte han sig glad ned og legede med sin bror nede på gulvet, og der var ikke flere problemer.

Resultat: To uger efter havde han stadig ikke fået tilbagefald ifølge faderen.

 
Category

2022 © Copyright | IFPF ApS | Ålborgvej 12, 4793 Bogø By | Tlf + 45 70 278 288 | kontor@mygind.dk | CVR/SE nr. 42220396