09
november
2021
19:00 — 21:30
209DKK
Bedwood
Nyhavn 63C

København K, 1051
Indlæser Begivenheder

Kom til et banebrydende foredrag!

Livet, latter og tankefeltterapi – en aften med Lars Mygind på Bedwood i Nyhavn tirsdag den 9. november 2021 kl. 19:00.

 

Nu har du chancen for at opleve Lars Mygind, med sit tankevækkende foredrag om personlig udvikling og vækst.

 

Foredraget er fagligt funderet i Lars’ mangeårige arbejdede med Tankefeltterapi, Emotionel Frihedsteknik og METAsundhed.

Lars formår at levere sit budskab, så de fleste får rørt lattermusklerne godt og grundigt. Foredraget krydres med Lars’ egne historier, om en farverig opvækst, med to kreative og ambitiøse forældre og ikke mindst sin egen – ofte komiske – søgen efter et ståsted, der har bragt ham vidt omkring, både når det gælder hans professionelle virke og sit personlige liv.

Lars Mygind er en af landets største kapaciteter inden for de hastigt voksende terapiformer Tankefeltterapi (TFT) og Emotionel Frihedsteknik (EFT). Under foredraget kommer han rundt om de overordnede teorier, og han præsenterer et verdensbillede, som for mange vil være helt nyt og overraskende.

 

Oplev eksempelvis i løbet af foredraget, at Lars demonstrerer brugen af TFT/EFT på frivillige fra publikum. Det er ikke ualmindeligt, at angst og ”kroniske” smerter fjernes i løbet af kort tid.Foredraget har allerede opnået stor succes og fulde huse. Det skyldes ikke blot det kontroversielle tema, som gør op med mange års videnskabeligt paradigme, det skyldes også, at Lars Mygind er særdeles underholdende at være i selskab med.

 

Tankefeltterapi er en kombination af meridianstimulation – som kendes fra akupunktur – og samtaleterapi. I TFT/EFT bankes der blidt på bestemte meridianpunkter, mens personen fokuserer på det psykiske ubehag eller den fysiske smerte. Disse teknikker er meget effektive. Omkring 80 procent oplever en lindring af ubehaget, mens ca. 50 procent bliver kureret. Lars Mygind benytter i dag en kombination af TFT og EFT.

Tilmelding: Billetterne koster 209,- og bestilles på events@bedwood.dk og betales via MobilePay 288266.

Dato: Tirsdag 9. november 2021

Tid:    19-21.30

Sted: Bedwood Hostel, Nyhavn 63C, 1051 København K