11
september
2019
19:00 — 21:00
200DKK
Ny Tids Energi
Lykkesholms Allé 102, 1.th

Viby J,8260Danmark
Indlæser Begivenheder

KOM TIL ET BANEBRYDENDE FOREDRAG OM SUNDHED OG KRONISKE SYGDOMME

 

Hvornår: den 11. september – Kl. 19.00 – 21.00
Pris: Kr. 200.-
Billetten køber du KLIK HER
Da det er en billet du køber, er tilmelding bindende. Og kan ikke refunderes.
Adresse:
Ny Tids Energi
Lykkesholms Allé 102, 1.th
8260 Viby J

 


Beskrivelse

Når Lars Mygind holder foredrag, bliver tilhørernes syn på sundhed og sygdom udfordret. Gennem underholdende læring tager han tilhørerne med på en rejse gennem sindet og kroppen for at forstå medicin og lægekunst på nye måder. Myginds foredrag er baseret på hans egne erfaringer og ikke mindst bogen ’Din intelligente krop’, som han har redigeret, hvor et revolutionerende paradigme udrulles. Det kaldes internationalt METAsundhed, og begrebet dækker over en anderledes og overraskende måde at forstå kroppen, sindet og sygdom på.

Ny tilgang til kroniske smerter

I foredraget vil Lars Mygind fremlægge sin viden om sammenhængene mellem sindet og kroppens funktion. I forbindelse med sundhed og sygdom bliver denne viden en værdifuld indgang til en ny og naturlig forståelse for helbredelse, hvor både den traditionelle medicin og kroppens egne helbredelsesmekanismer inddrages. Denne brede tilgang til sundhed og sygdom kaldes METAsundhed, og den har hjulpet mange mennesker med kroniske smerter og alvorlige lidelser.

Sådan støttes kroppens egen helbredelse

I løbet af foredraget kommer Lars Mygind ind på både omfattende teori og en lang række eksempler, som giver tilhørerne noget at tænke over. Blandt andet forklares, hvordan det vi normalt kalder sygdom i virkeligheden er en del af kroppens naturlige regenerationsproces. Denne proces kan vi understøtte, men ofte sker det modsatte: vi bekæmper kroppens regenerationsproces, og vi risikerer derfor stoppe processen, at gøre situationen værre eller i værste fald kronisk.

Et provokerende og lærerigt foredrag

”METAsundhed er en radikal ny måde at forholde sig til krop og sind på. Derfor vil foredraget helt sikkert provokere manges vante forestillinger om, hvem de selv er, og hvilke kapaciteter de selv besidder til at kurere sygdom. Hvis man ikke er parat til at blive overrasket og udfordret, så bør man blive hjemme,” siger Lars Mygind.

Er man omvendt parat til at blive både underholdt, rørt og en del klogere så mød op til Lars Myginds foredrag.

Billetten køber du KLIK HER